Ellen Birgitte Farbrot er ny rytter på Straight Horse Ramses

08-01-2022 19:20

Marie Helene Rigård Rohleder

Den norske grand prix-rytter Ellen Birgitte Farbrot, som arbejde hos Følle Strandgaard i Danmark, skal fremover ride Straight Horse Ramses, da den er blevet solgt til ejeren af Følle Strandgaard, Marie-Louise Ebdrup

Copyright Ridehesten.com
Straight Horse Ramses ved hingstekåring i 2020. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Straight Horse Ramses e. Revolution/Blue Hors Zack (opdr. Straight Horse ApS v. Eva Götzsche og Mogens Pedersen) blev fremvist og godkendt til et års avl ved hingstekåring i Herning i 2020. 

Nu er den sorte hest blev solgt til Marie Louise Ebdrup, som ejer stutteri Følle Strandgaard. Her avler og uddanner de fortrinsvis tyske sportsponyer. 

Daglig leder og rytter på stedet er den norske grand prix-rytter Ellen Birgitte Farbrot, og det er også hende, som får æren af at videreuddanne Straight Horse Ramses. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det skriver Eurodressage. 

Igennem 12 år har Ellen Birgitte Farbrot haft et tæt samarbejde med Tailormade Horses, hvor hun blandt andet har redet Tailormade Red Rebel  e. Romanov/Donnerhall II. Ekvipagen kvalificerede sig da også til OL i Tokyo, men de valgte i sidste ende at trække sig, fordi rytter og ejer vurderede, at de ikke ville kunne give hesten nok erfaring med at konkurrere på så højt niveau inden afrejsen til OL. 

Ellen Birgitte Farbrot samarbejde med Tailormade Horses stoppede fornylig, og hun skal fremover have endnu mere fokus på samarbejdet med Marie Louise Ebdrup og Følle Strandgaards heste og ponyer. 

Copyright Ridehesten.com
Straight Horse Ramses ved hingstekåring i 2020. Foto: Ridehesten.com/ Tine Luther
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner