Astrid Ø. Sørensen
Produktet, som der tales om, er en hestebil, der kører på 100 procent el. Den er den første af sin slags i Europa og fremvises for første gang nogensinde her til Hest og Rytter messen til Dansk Varmblods Hingstekåring 2023.
Hvem står så bag denne opfindelse?
Jo, det gør FS Horseboxes anført af Jakob Larsen, som selv har været med til at udvikle produktet. De har arbejdet hårdt og intensivt på at få prototypen klar til at tage med til hingstekåringen, fordi traditionen tro, er det jo typisk her nye og innovative heste-relaterede produkter for første gang ser dagens lys.
Grunden til, at hesteelbilen kaldes en hestebil, og ikke en hestelastbil, er, at lastbilkørekort ikke er påkrævet for at køre denne, og man kan som chauffør nyde den gode køreevne, airconditionen, lædersæderne, fartpiloten og meget mere uden at bekymre sig om dette.
Hesteelbilen kan køre 120 km pr. opladning og tager ca. en time at lade op. Der er som sagt tale om den første model, en prototype, men det første store skridt på vejen mod måske fremtidens hestebiler er taget.
Bilen kører som andre elbiler lydløst og lækkert, og så er der selvfølgelig miljøgevinsten, som forekommer helt unødvendig at nævne: Der skal selvfølgelig produceres strøm, hvilket kan ske på mere eller mindre grønne måder, men selve transporten udleder ikke CO2, da der ikke benyttes fossile brændstoffer.
Et kæmpe varelager
FS Horseboxes har over 70 hestebiler/hestelastbiler på lager, så hvis du ikke er klar til en hesteelbil, og du synes, den kører for kort på en opladning til dit behov, så kan du imidlertidigt købe en af de andre nyheder hos FS Horseboxes:
Her er der tale om en Renault Master 4500 kg's hestelastbil med plads til fem personer, tre sovepladser samt to heste og et sadelrum.
– Vi vil ikke have det samme med som alle andre
Således lyder fra Jakob fra FS Horseboxes, og hvad han mere har at sige om sit unikke produkt, hesteelbilen, kan du høre herunder:
Du kan finde FS Horseboxes på messen i Hal F til hingstekåringen.