Thomas Bach Jensen
Blandt de godkendte hingste ved Norsk Varmblods hingstekåring i Porsgrunn er den 3-årige, DV-registrerede Dille Rebellion e. Revolution/ Tørveslettens Sylvester/ Hohenstein, der er opdrættet og fremstillet af norske Dille Dressage v/ Carolin Dille, er kåret med bl.a. 9 for type og 9 for galop. Hingsten måler 166 cm og har fået tre års avlsgodkendelse.
En af de hingste, der mødte til færdigkåring er den 6-årige, DV-registrerede hingst Soros Darwin e. Hesselhøj Donkey Boy/ Sezuan/ Blue Hors Romanov. Han opdrættet af norske Linda Solberg Vikeby og Christer Rognlie og fremstillet af norske Helena og Pontus Liholt Gulli. Hingsten, der måler 170 cm, er kåret med et 9-tal for skridt.
Blandt flere springhingste godkendtes den 16-årige oldenburgerhingst Cornettino Ask e. Cornet’s Stern/ Chacco-Blue/ Contendro I, der tidligere har været ejet af Stutteri Ask og er kåret i Dansk Varmblod. Hingsten, der i dag ejes af norske Stutteri B AS, har 138 registrerede afkom i Hestedata. Han er far til hingsten Cornet Senjor Ask.
Se billeder og fulde beskrivelser af hingstene her.