Tonya Bille Nielsen
Dertil havde han indkaldt egne ryttere, med Lone Bang, sidste års danmarksmester i dressur, Lars Dau med sit Haflingertospand, ponyelever fra Djursland Rideklub, en rytter fra Dansk Frieser Forbund og Frida D. Bertelsen m.fl.
Alle skulle de hjælpe med til på hver deres måde at illustrere det, der ligger Hasse så meget på sinde – at få dem, der ikke ved nok, til at forstå, at vi har arvet en ride- og hestekultur, og at det gælder om at bevare den og videregive den til næste generation med størst mulig hensynstagen til hesten og til, hvad der er bedst for den – forudsat, at den stadig har en berettigelse, og at der er forskel på at bruge en hest til hestens eget bedste og at misbruge den.
Hasse veg ikke selv tilbage for at agere en hest, der skulle springe en forhindring på 2,25 m, eller på forbilledlig vis at fremvise dressurhingsten Heslegaards Rismon i dobbeltlonge, som han nogle timer tidligere havde startet i Grand Prix.
Så man sig omkring blandt publikum, var der også mange som måske havde mere viden end den egentlige målgruppe, men det skader ikke at få genopfrisket nogle ting.