Katrinelund inviterer til åbent hus

24-04-2015 12:00

Britt Carlsen

Avl

I morgen lørdag den 25. april er det hingstestation Katrinelund, som inviterer til åbent hus med hingstefremvisning og clinic om championatsbedømmelse og -ridning samt almindelig hygge og underholdning

Copyright Ridehesten.com

Der er lagt op til en helt aldeles fremragende eftermiddag på Katrinelund på Mors. Hingstestationen inviterer traditionen tro til hingstefremvisning med meget mere fra lørdag kl. 14. 

Flagene bliver hejst og alle sejl er sat til for at skabe en hyggelig eftermiddag, hvor avlere fra hele landet og fra Sverige vil mødes og hygge sig i hinandens selskab. I år har Ib Kirk udviklet hingstefremvisningen til også at omfatte en mini clinic ved dressurdommer Jesper Holst, som vil fortælle om bedømmelsen og fremvisningen af championatshestene i dressur. Og til at illustrere dette vil der blive vist championatsheste i alle aldersklasser.

Det er dog hingstene, som interessen i særlig grad samler sig om. En perlerække af hingstestationens hingste vil blive fremvist under rytter eller for hånd. Avlerne kan glæde sig til at se: Tailormade Temptation, Freestyle, Zodiac, Cantolar, Sandro's Adel, Diablo, Katrinelund Tin Tin samt naturligvis elitehingsten Crelido samt oldenborghingsten Frisco Spudalshøj og ponyhingsten Fredsbo's Garmin. UVM finalisten Lehmans Lilo e. De Noir der redet af Stine Døssing blot var et mulehår fra en podieplads ved UVM i Verden sidste år, de kommer og giver opvisning. 

Der er også tradition for at vise føl efter hingstestationens avlshingste, desuden opstilles et par stande med rideudstyr og foder, så man også kan få luftet sit shopping gen.

Traditionen tro vil Katrinelund også beværte gæsterne med stegte pølser og øl/sodavand, og når man efter hingstefremvisningen samles til socialt samværd vil Lasse og Mathilde underholde med sange om hesten.

- Vi glæder os sådan til at tage imod vores gæster, og så ser vi frem til en hyggelig eftermiddag. Vi er klar, understreger Ib Kirk.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner