Sofie Jeppesen vinder U25-guld ved DM

03-06-2012 15:41
For tredje dag i træk leverede Sofie Jeppesen og Hedebo’s First AS det stærkeste program i DRF-mesterskabet for U25 på Broholm, og dermed kom mesterskabet i hus

DM for U25-ryttere blev redet i U25 Grand Prix og var sponsoreret af TRYG. Sofie Jeppesen vandt og Nadia Algren sikrede sig sølvmedaljen, mens Carina Nevermann Torup opnåede bronze i det samlede danmarksmesterskab. Efter et program til 67,488% sikrede Sofie Jeppesen og 14-årige Hedebo's First As e. First Flair / A-Dur (opdr. Hans og Jürgen Brodersen) sig søndag mesterskabstitlen med et samlet resultat på 202,854%. Der var spænding til det sidste om fordelingen af sølv og bronze i mesterskabet. Sølvmedaljen gik til Nadia Algren på 11-årige Joker Selection e. Jazz / Donnerhall (opdr. Nanna Nobel), der tog tredjepladsen i klassen med 62,558% og et samlet resultat på 194,585% i mesterskabet. Carina Nevermann Torup og 12-årige Chabrell e. Chopin Dane / Rolex (opdr. Dorthe Hansen) leverede dagens andet bedste program til 66,000% og fik med et samlet resultat på 193,141% hængt bronzemedaljen om halsen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner