Clinic med Andreas

13-03-2007 17:28

Britt Carlsen

For fulde tribuner i hal B torsdag aften i forbindelse med Dansk Varmblods hingstekåring, delagtiggjorde Andreas Helgstrtand publikum i sin måde at ride på, og det var bestemt ikke kedeligt! Det var faktisk rigtigt interessant. Det var også dejligt at konstatere at succes’en ikke er steget Andreas til hovedet. Han er forblevet ydmyg, han har en stor portion selvkritik og selvironi og så kan han formidle sit budskab på en friskfyragtig måde, så det kan forstås af enhver. Andreas er repræsentant for en ung og moderne måde at ride på, men stadig med den klassiske dressur for øje, og det har jo ført til fantastiske resultater. Der skal ikke herske den mindste tvivl om Andreas kunnen, hans fornemmelse for ”håndværket” eller ”kunstarten” dressur, og hans evne til at få hestene til at yde det optimale kombineret med hans egen lyst og vilje til lykkes. Men enten kan hans system forvandle heste til superatleter med en uhørt evne til at bære sig og samle sig bagtil eller også er man hos Blue Hors ekstremt dygtige til at udvælge de heste der netop har disse anlæg! Samlingsgenet, som de selv kalder det. Mon ikke det er en kobination af de to ting. Læs mere om denne spændende aften i Ridehestens april nummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner