Anna Kasprzak og Blue Hors Future Cup klar til YR World Cup finale i Frankfurt

19-12-2008 11:27
Anna og "Futte" havde i dag et smukt flydende program uden fejl, der blev belønnet med 70.65% - kun 0.2% fra hollandske Diederik van Silfhout og Ruby's 70.85%.

Dagens klasse var en Prix St. Georges, hvor Anna viste et meget harmonisk program redet med en smuk og korrekt holdning hos Blue Hors Future Cup. Ekvipagen er nu klar til Ungrytter World Cup A-Finalen på søndag, hvor du kan følge dem live ved at klikke på ClipMyHorse linket i højre kolonne. Canadiske Jessica Rhinelander på den danskavlede hest Allende (Airline/Schwadroneur, opdrættet af Svend Ove Jensen) kvalificerede sig desværre kun til B-finalen i morgen. Resultater for dagens ungrytter-kvalifikationsklasse: 1. Ruby - Diederik van Silfhout NED 70.850% 2. Blue Hors Future Cup - Anna Kasprzak DEN 70.650% 3. Florestan - Kathleen Keller GER 66.150% 4. Concerto - Antoine Lion FRA 64.900% 5. Pandor Z.H - Maja Wieczorek POL 64.500% 6. Kavarell - Sina Waldmeier SUI 63.550% 7. Ciowa - Carmen Næsgaard Rodriguez ESP 63.000% 8. Syncro - Laura Noyes USA 62.300% 9. Widelo - Jayden Brown AUS 61.900% 10. Fontalero - Veronique Henschen LUX 59.100% 11. Allende - Jessica Rhinelander CAN 56.750% 12. Solo Bachelorette - Emily Cousins GBR 56.450%

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner