Open Sales - klar til weekenden

26-09-2013 13:34

Signe Wiese

Bastrup Dressage Horses i Hobro holder den 27. - 29. september "Open Sales" med en spændende kollektion af dressurheste, der fremvises og udbydes til salg fra imorgen fredag

Copyright Ridehesten.com

Bastrup Dressage Horses ApS, Hobro er klar til at byde alle interesserede velkommen til Open Sales i denne weekend. Kollektionen består af næsten 30 heste, som alle er lagt ud på hjemmesiden med en kort beskrivelse, prisniveau og billeder.

Hestene består af tre 3-års heste, elleve 4-års heste, seks 5-års heste samt en håndfuld 6-12 årige heste. Hovedparten af hestene er Dansk Varmblodsheste. I kollektionen er bl.a. en MB/MA dressurhest, en hest som er startet optil Prix St. Georges, samt en helsøster til fløjhingsten ERA Dancing Hit. Derudover er der et stort udvalg af gode kvalitets-ungheste fra priser ca. 40.000 DKK og optil 100.000 DKK.
Tidsplanen er også lagt ud på hjemmesiden: Fredag er det muligt at få fremvist heste efter eget ønske efter telefonisk aftale med Jan Bastrup. Lørdag og søndag bliver hestene fremvist i tidsrummet 10.00- 17.00 ifølge tidsplanen på hjemmesiden.
Hestene er sammensat i hold med tre heste lørdag og søndag. Først vises hestene frem under egen rytter à ca. 10 min, hvorefter potentielle købere har mulighed for selv at afprøve hestene. Ønsker man at gå videre med et køb eller give et bud på nogen af hestene, er Jan Bastrup tilsted alle dagene og han vil også være behjælpelig med kontaktoplysninger til ejere og hjælpere med spørgsmål osv.

Info

En gruppe Dansk Varmblods-avlere er gået sammen med Jan Bastrup fra Bastrup Dressage Horses, og sammen har de lavet et nyt koncept for salg af heste. Open Sales er konceptet blevet døbt, og ifølge arrangørerne byder idéen på fordele både for køber og sælger.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner