To DV-hingste avlsgodkendt i Norsk Varmblod

29-04-2019 10:03

Blandt flere fremstillede danskavlede DV-heste ved Norsk Varmblods hingstekåring i forrige uge opnåede en 4-års dressurhingst og en 6-års springhingst avlsgodkendelse

Copyright Ridehesten.com
Antobello-sønnen Aros. Foto: Åse-Berit Jamne.

Dansk Varmblodshesten, Aros, vandt i forrige weekend unghestefinalen for 4-års heste i Norsk Varmblod, hvor han ved samme lejlighed blev kåret. Aros e. Antobello/Blue Hors Leredo (opdr. Charlotte Prang Thomsen) blev som føl solgt til norske Renate Bugge, der selv rider den sorte hingst. Allerede sidste år vandt ekvipagen unghestefinalen for 3-års og gentog altså i år sejren i 4-års klassen. Den danskavlede hingst blev kåret for to år med flotte karakter og en god beskrivelse.

– Det er virkeligt stort for mig, og jeg måtte lige knibe mig i armen og fælde en lille tåre, fortæller den stolte opdrætter Charlotte Prang Thomsen, der opdrætter dressurheste i Nordjylland.

Den anden danskavlede hingst, der opnåede kåring i Norsk Varmblod, er Arctic Cabal e. Cabachon/ Casir Ask (opdr. Anne Isager og Bjarne Pedersen). Denne røde springhingst blev kåret med tredjepræmie og er ligeledes opdrættet i Nordjylland.

De fornyligt kårede hingste i Norsk Varmblod.

Billeder af de fremstillede hingste i Norsk Varmblod.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner