Thomas Bach Jensen
Den sidste weekend i januar arrangerer Dansk Varmblod Norge et seminar med dommer og talsmand for kåringskommisionen Poul Graugaard som foredragsholder på Drammen Ridecenter i Lier. Emnerne, der vil blive gennemgået, er bl.a.: Hvad ser man efter og hvordan vurderer man ridehestens egenskaber i praksis? Hvilke eksteriørtræk er vigtige for holdbarhed og gangarter i dag? Hvilke springegenskaber ønsker man sig af hesten fra naturens side? Hvilke hingsteegenskaber nedarver gode sportsegenskaber? Seminaret består af en kort teoretisk gennemgang, hvorefter der vil blive praktisk vurdering af dansk varmblodsheste af forskellig kvalitet i gangarter og springning. Der lægges op til spørgsmål og diskussion under og imellem lektionerne. Læs mere og tid, sted og tilmelding mv. igennem filen til højre.