Et nyt gyldent kryds

09-03-2013 17:46

Maja Golles

DV's Hingstekåring | Poul Graugaard og Karina Christensen var meget tilfredse med at have bedømt den bedste kollektion af springhingste nogensinde. De kunne samtidig fastslå, at hingsten Blue Hors Zack i kombination med Donnerhall-blod kan betragtes som et gyldent kryds

Copyright Ridehesten.com
Poul Graugaard og Karina Christiansen.

Dommer og talsmand for kåringskommissionen Poul Graugaard udtalte; - Vi har set nogle af tysk avls bedste springhingste, to fra Oldenburg og to fra Hannover, og nogle i kombination med det bedste danske springblod. Det føles som om, at vi har gjort rigtig store fremskridt i springhesteavlen. - Dressurhingstene var af rigtig god kvalitet og endnu engang med en række gode Zack-afkom. Han passer simpelthen fantastisk til de danske hopper med en lidt lang overlinje. Blue Hors Zack er i stand til at give mere aktivitet i bagbenene og samtidig god skylderfrihed. - Vi har set nogle rigtig gode afkom efter Fürstenball, som giver ædle og elegante heste, overvejende med tre rigtig gode gangarter, og han vil sandsynligvis få stor indflydelse på dansk dressurhesteavl fremover. Sønner af hollandske Uphill er et bud på, hvad der fremover kunne få betydning. Hingstekåringen har forløbet utroligt godt i år, og særligt løsspringningen har været en stor succes, fortæller en meget tilfreds Poul Graugaard. Han fastslår endvidere: - Det går bedre og bedre med longeringen, som giver os en information om, hvordan hestene sandsynligvis vil komme til at fungere under rytter. I morgen får vi unghingstene at se under rytter for første gang her i Herning, hvor de bliver indsynet til observationstest. Intet mindre end fem springbetonede hingste blev i dag udnævnt til præmiehingste. Poul Graugaard forklarer, hvorfor der er så mange i år: - Der er ikke noget fast antal på præmiehingstene. Det er en vurdering af kvaliteten hvert år, og derfor er der ikke det samme antal præmiehingste hvert år. I år har vi den bedste kollektion af springhingste nogensinde, og derfor er det det helt rigtige antal præmiehingste.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen