Egnethedstest i Region 6

01-11-2015 17:20

Annette Boe Østergaard

I alt 41 heste var til egnethedstest i Ikast, hvor region 6 havde samlet et team af frivillige, der med sikker hånd fik afviklet arrangementet til UG med kryds og slange. Dommere var Birthe Lyders og Bjarne Nielsen, assisteret af Annette Nilausen, der var skriver

Af: Ida Naja Mitchell Brieghel  

Bjarne Nielsen var god til at fortælle rytterne, hvordan dommerne ønskede at se hestene og lagde ud med at sige, at de ønskede at se arbejdstrav i hestens grundtempo og ikke noget flyv-trav. Det blev også pointeret, at øgninger ikke var ensbetydende med fri trav, men en øvelse til at se om hesten kan bære sig selv og øge sit tempo taktfast, op såvel som ned. Slangegangens tre buer bl.a. havde til formål at se hestens balance i overgangen fra den ene til den anden side og at traven for forlænget tøjleføring på cirkelvolten var for at bedømme hestens smidighed på det buede spor, samt dens evne til at strække sig fem og ned. I skridt så de blandt andet efter hestens eftergivenhed i nakken. For alle tre gangarter gjaldt, at der desforuden blev kigget efter bæring, smidighed, rummelighed, taktfasthed, samt at hesten brugte ryggen.
Det var en lærerig dag at iagttage de mange ekvipager og lytte til dommernes pædagogiske gennemgang af meningen med det hele, og rytterne fik afslutningsvis stor ros af dommerne for at have redet hestene som ungheste og ikke cirkusheste.
I alt blev 11 ekvipager placeret.


Vinderen med 890 point blev kat. nr. 602 Treasure DH, e. Come Back ll/Fanal Prydsholm redet af Ditte Gilkær og født hos og ejet af Henning K. Christensen, Snedsted. 

Copyright Ridehesten.com
Treasure DH, e. Come Back ll/Fanal Prydsholm redet af Ditte Gilkær.


Følgende ekvipager fik 880 point: Kat. nr. 618 Liva Enshøj SRDH e. L’espoir/Midt-West Ibi-Light redet af Emma Ahlberg, født ho Klaus Fogh, Nørager og ejet af Jeanette Christensen, Aalborg, kat. nr. 601 Bonjour Majlund e. Bøgegårdens Boney M/De Noir redet af Silje Bakken og født hos og ejet af Stutteri Majlund, Ribe, kat. nr. 640 Højgaarden Miss Magnifique SRDH e. Tailormade Temptation/Bernstein redet af Silje Bakken og født hos og ejet af Brian Jensen, Thisted, kat. nr. 626 Red Diamant BRDH e. Blue Hors Romanov/Dream of Heidelberg redet af Anne Marie Hosbond, født hos Mie Sabroe Jelle, Helsinge og ejet af Poul Thøgersen, Odder.

Copyright Ridehesten.com
Liva Enshøj SRDH e. L’espoir/Midt-West Ibi-Light redet af Emma Ahlberg.


Følgende ekvipager fik 840 point: Kat. nr. 620 Thybo’s Laban e. L’espoir/Michellino redet af Bjarne Mark og født hos og ejet af Djon Thybo, Thyholm samt kat. nr. 615 Langagers Krack I Love It e. Krack C/Lauritius redet af Josefine Friberg og født hos og ejet af Charlotte Friberg, Hjørring.

Copyright Ridehesten.com
Højgaarden Miss Magnifique SRDH e. Tailormade Temptation/Bernstein redet af Silje Bakken.


830 point gik til kat. nr. 608 Nørremarkens Raul e. Blue Hors Don Romantic/Heslegård’s Platin redet af Berit Mathiasen og født hos og ejet af René Frederiksen, Roslev.
825 point gik til kat. nr. 603 Heilines Danciera RDH e. Fürstenball/De Niro redet af Carina Cassøe Krüth og født hos og ejet af Stald Heiline, Odder.
De sidste to placeringer med hver især 820 point gik til kat. nr. 623 Roholts Quincy e. Quaterback/Wolkentanz redet af Steen S. Blicher, født hos Stutteri Roholt, Esbjerg og ejet af Susanne & Søren S. Blicher, Rødekro og til kat. nr. 612 Fibione Langholt RDH e. Fürst Romancier/Windsor redet af Carina Cassøe Krüth, født hos Ole Magnus Jensen og Bente Graasbøll, Rødding og ejet af CK Dressage, Hobro.

Copyright Ridehesten.com
Bonjour Majlund e. Bøgegårdens Boney M/De Noir redet af Silje Bakken.

Resultat

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner