Poul Erik Pedersen er gået bort

04-04-2017 11:48

Manden bag Sølyst-hestene, Poul Erik Pedersen, gik bort i lørdags i en alder af 81 år 

Copyright Ridehesten.com
Poul Erik Nielsen her sammen med en af sine medaljehopper og berider Astrid Therkelsen Grøn.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Poul Erik Pedersen drev et større landbrug sammen med hustruen Anni. Her drev de også det berømte Stutteri Sølyst i Handbjerg ved Vinderup. Poul Erik var meget arbejdsom, og der var altid velpassede heste og orden på stedet.

Stutteri Sølyst fik for alvor vind i sejlene, da de begyndte at bruge trakehnerhingsten Schwadroneur på deres betydelige hopper efter bl.a. Alibi og Ragtime. Anni og Poul Erik har fejret mange triumfter med deres avl, og det har været ved kåringer og championater såvel som på de internationale ridebaner.

Ved Dansk Varmlods Eliteskue er det blevet til adskillige opdrættermedaljer i bronze og sølv og ikke mindst guldmedalje for Årets Hoppe 1996 Salome Sølyst e. Schwadroneur/ Alibi. Desuden har de avlet  flere championatsvindere samt Grand Prix-hestene Schambuca Sølyst e. Schwadroneur/ Alibi og Schumacker Sølyst e. Schwadroneur/ Ragtime. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Poul Erik efterlader sig hustruen Anni, børn, børnebørn og oldebarn.

Æret være hans minde.

/Ulrik Kristensen, region 6

 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner