Danskavlet hingst kåret i Norge

02-04-2017 12:12
Avl

Norsk Varmblod holder i disse dage hingstekåring, og i går gjaldt det de ældre hingste, hvor den 5-årige danskavlede hingst Atterupgaards Botticelli opnåede kåring

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det danske stutteri Atterupgaard, der sidste år markerede sig på verdenskortet som opdrættere af tre OL-dressurheste, fremstillede igår deres 5-årige hingst Atterupgaards Botticelli e. Benetton Dream/ Caprimond/ Donnerhall til Norsk Varmblods hingstekåring i Starum, hvor hingsten opnåede kåring og blev præmieret.

Atterupgaards Botticelli har netop været aktuel ved Herning Horse Show, hvor han blev nr. 2 i Dansk Varmblods unghestechampionat og fik af testrytter Dorothee Schneider 9,5 for ridelighed og 9 for kapacitet. Boticellis mor er helsøster til OL-hesten Atterupgaards Cassidy og er ligeledes mor til hingstene (Atterupgaards) Fassbinder e. Fürst Heinrich og Atterupgaards Seebach e. Sandro Hit.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved Norsk Varmblods Unghestfinaler i går blev DV-hesten Gørklintgårds Cava e. Gørklintgårds Santos/ Castro (opdr. Jørgen Ravn) vinder af 5-års finalen for gangartsheste - se billede af Cava via linket nedenfor. Også Gørklintgård havde et opdræt med til OL 2016 og både de og Atterupgaard havde i aftes opdræt med i World Cup-finalen i dressur.

Se mere om arrangementet i Norsk Varmblod HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner