Dufour vandt for både 5 og 6-års heste i Ringsted

25-05-2015 17:04

Ringsted Sportsrideklub lagde i dag baner til kvalifikationer til Dansk Rideforbunds championat for 4, 5 og 6-års heste. Ditte Mikkelsen sejrede for 4-års hestene, mens Cathrine Dufour formåede at vinde for både 5 og 6-års heste

Fulgene sang fra morgenstunden i Ringsted, på trods af at vejret ikke viste sig fra sin bedste side. Det gjorde mange af unghestene derimod, specielt den 4-årige Flashdance e. Fürst Nymphenburg/Wolkenstein IIi (opdr. Wilhelm Gätke) med Ditte Mikkelsen i sadlen. Ekvipagen vandt 4-års klassen med 9.040 point, hvor de blandet andet opnåede 9,5 for galop, samt 9,0 i både skridt, ridelighed og kapacitet. Herefter fulgte Mathieu Smith på Ellegaardens San Droneur e. San Amour/De noir (opdr. Stine Imhoff Thestrup) på andenpladsen med blandt andet 9,0 for skridt og 8,8 i kapacitet, hvor de samlet endte med 8.680 point. Nummer tre blev Jacob Nørby Sørensen på Amplemento e. Ampere/Sir Oldenburg (opdr. Willy og Sybille Waidelich) som samlet endte med 8.560 point, hvor de blandet andet opnåede 9,0 for både skridt og galop. Udover de tre først placerede, fik tre andre ekvipager adgang til mellemrunden: Anja Kit Andersen på Dependence e. Detroit/Donnerschwee (opdr. Hans-Ludwig Beilken med 8.480, Patricia Florin på Sunny Lee's Pentagon e. Sunny-Boy/Blue Hors Don Romantic (opdr. Tenna Christiansen) med 8.300 samt Anja Kit Andersen på Mekleborgs Color Me Happy e. Tailormade Temptation/Blue Hors Don Schufro (opdr. Pia Lundquist) med 8.140. 

Hos 5-års hestene var det meget få marginaler som faldt ud til Cathrine Dufours fordel. Hun vandt derfor klassen på Bohemian e. Bordeaux/Samarant (opdr. Heinrich Langewellpott). Parret opnåede bla. 8,8 for trav, 8,5 for båede ridelighed og kapacitet, hvilket samlet gav 8.360 point. Med samlet 8.300 point blev det Jan Møller Christensen på Fürstenblick e. Fürstenball/Bernstein (opdr. Hanne Nielsen), som opnåede klassens højeste karakter i galop på 8,7. Derefter var Allan Grøn på Blue Hors First Choice e. Jazz/Negro (opdr. Chr. de Feyter Seydlitz) at finde på tredjepladsen med 8,5 i trav og samlet 8.120 point. Julie Dankau på Fiona Af Høivang e. Sinclare Af Hvarre/De Nero Af Støvlebæk (opdr. Lise Lotte Løve Jensen fik også en billet til mellemrunden med 8.020 point, ligesom Anja Nielsen på Solos Don Doublé e. Dancier/Solos Landtinus (opdr. Lorenz Linnet) også gjorde det med 8.000 point. 

Hvis man troede at Cathrine Dufour var færdig med at ride for i dag, så tog man grundigt fejl. Hun vandt nemlig også 6-års klassen på Øgårdens Dior De Luxe e. Sandreo/Zardin Firfod (opdr. Malene Munk og Ole Bleeg). 8,8 i skridt og 8,2 i trav var med til at give ekvipagen en samlet sum på 8.060. Da adgangskravet til mellemrunden for 6-års heste er en samlet sum på 7.600, fik Nanna Skodborg Merrald på Gørklintgårds Quantico e. Quaterback/Carpaccio (opdr. Jørgen Ravn) også adgang, da de samlet opnåede 7.940 point med blandet andet 8,5 i trav.

Ridehesten var tilstede under dagens championatsklasser. Husk og se billederne på Ridehesten.com en af de kommende dage!

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen