Jubilæumsstævne i Nordvestsjællands Rideklub

01-06-2009 21:38

Stine Gertsen

Nordvestsjællands Rideklub benyttede Pinsen til, at fejre dens 50-årige eksistens. Klubben afholdte nemlig jubilæumsstævne i både spring og dressur, og for både heste og ponyer. Stævnet sluttede i dag af med hele to af Region 4´s holdmesterskaber; nemlig for ponyer i spring og for heste i dressur.

Der var fyret op under festlighederne, da Nordvestsjællands Rideklub her i Pinsen afholdte kæmpe jubilæumsstævne, med hjælp fra dens to hovedsponsorer, Tryg og Horze Vestsjælland. Efter klubbens 50-årige levetid, har den i dag ca. 270 medlemmer, som holder til på Madesøvej i Svebølle på Vestsjælland. Her er lækre banefacilieter, som består af 2 dressurbaner og en dejlig springbane, omringet af høje træer. Og det er netop over disse skønne arealer, at solen har skinnet de sidste tre dage, hvor ca. 800 pony- og hesteekvipager har konkurreret i spring og dressur. Klasse-sortimentet var stort. Her var klasser lige fra PRI-ponydressur til MB springning for heste. Men ikke nok med det! Klubben i Svebølle kunne også bryste sig af, at lægge baner til både Region 4´s Holdmesterskab for ponyer i springning og for heste i dressur. Vinderne af holdmesterskabet for ponyer blev et af Vemmelev Rideklubs Hold, bestående af: Helena Poulsen på, Whos Smart, Emma Stengelshøj Jørgensen på Albert, Maj Gøttrup på Hope og Caroline Jensen på Orchard Freedom Scan. De sluttede med to fejlfrie hovedrunder og hurtigste tid i omspringningen. Andenpladsen gik til et af de to hold fra Odsherreds Rideklub, mens tredjepladsen endte hos Slagelse Rideklub´s hold. I Region 4´s holdmesterskab for heste i dressur var der også kamp til stregen. De to højstplacerede hold endte nemlig på henholdsvis 195,83 % og 195,46%. Men det var holdet fra Møllebakkens Rideklub, som kunne kalde sig mestre 09. Dette bestod af: Charlotte Hansen på Traneenggårds Kiago, Mie Thysbjerg Jensen på Blokagers Nobelis, Tina Damgård på Royal Gabbana og, ikke mindst, Mette Hansen på Horsebo Dot Dk. De red alle flotte og sikre programmer, som alle endte på resultater midt i tresserne. Resten af stævnets resultater kan ses på Nordvestsjællands Rideklubs hjemmeside fra onsdag. Billederne kan ses her på vores hjemmeside fra onsdag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner