Jubilæumsstævne i Djurslands Rideklub

31-05-2008 14:15

Malene Reismer Vestergaard

Så er sommeren kommet over os og over Djursland i den grad. Denne weekend afholdes der C-stævne i spring og dressur i naturskønne omgivelser til jubilæumsstævnet i Djurslands Rideklub I Greenaa.

Distriktsstævnet startede allerede fredag eftermiddag, hvor der blev redet LA1 og LA5 dressur og ULC,ULB og ULA springning. Vinderne af klasse 1 LA1 blev Simone Lunding-Hoppe på Monarch, hun red et flot program til 72,1 %. Dernæst kom Kenneth Forsberg Damgaard på Albertino til 67,9 %. Nummer 3 blev Ida Haahr Meineche på hesten Webster II(65,5 %) og på fjerdepladsen blev det Rasmus Jensen og Mio Slot, som red til 64,5 %. I klasse 2 blev der redet en LA5 og her gik første pladsen til Anja Jeppesen med Adonis. Ekvipagen red til 67,9 % og de blev tæt forfulgt af Karen Rohde og Ak’s Roxanne, der red til 67,7 %. På Springbanen startede stævnet med en ULC, hvor alle de fejlfrie ekvipager modtog en roset ved udgangen af banen. Hele 9 ryttere red en fejlfri runde, men vi kan dog nævne at hurtigst i tid, var den lokale rytter Kirstine Kousted på Cambio 4. I de to efterfølgende klasser blev der redet efter samme metode B0. Mange ryttere havde blandt andet benyttet lejligheden til, at tage de unge heste med i byen, og det sås tydeligt eftersom, mange af de unge heste kiggede meget på forhindringerne på udendørsbanen og specielt vandgraven. Vi kan varmt anbefale, at man ligger vejen et smut forbi Djurslands Rideklub i løbet af weekenden, hvor der vil være masser af ridning for både spring- og dressurelskere. Billederne fra stævnet kan ses på ridehestens hjemmeside fra på mandag.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner