S-springning for heste i Herning i dag

24-02-2018 07:52

Camilla Tiefensee Schrøder

Landsstævnet i springning for heste afholdt af Herning Rideklub, som startede i går, fortsætter i dag med bl.a. S-springning

Copyright Ridehesten.com
Robin Grauff Jacobsen på Chassé. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mens der i Fredericia Rideklub afholdes landsstævne i springning for ponyer, er det hestene, der er på banen ved landsstævnet i Herning Rideklub denne weekend.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I går blev der kåret vindere i syv forskellige klasser. Springhøjden steg gradvist fra 115 cm til 140 cm i løbet af dagen. Således sluttede dagen med en national MA2**-klasse med spring på 140 cm.
Her blev vinderen Robin Grauff Jacobsen på hoppen Chassé e. Cosmeo/Cassini II (opdr. Mia Givskov og Søren Nedergaard). Han var eneste rytter med to fejlfri runder. Andenpladsen gik til Lærke Olesen på Zarina VII e. Cartani/Carentino (opdr. Heike Arendt), som fik fire fejl i omspringningen.

I den forgående MA1* 135 cm var 23 ryttere til start, og vinderen blev Gitte Dahl på Conan e. Cristo/Alcatraz (opdr. Petra Kroeger). Hun vandt en sikker sejr med sit fejlfri ridt i tiden 54,97, over fem sekunder hurtigere end nærmeste konkurrent, Mia Hovgaard Jessen på Sikita.

I eftermiddag gælder det fem forskellige nationale klasser, og dagen sluttes af med S1* 145 cm, hvor bl.a. Kim Kristensen og Alexander Godsk er til start i det seks rytter store felt, som allerede nu kan ses på startlisten.

Følg stævnets resultatlister.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner