To andenpladser til Thea Bech

07-05-2023 11:12

Annika Knudsen Lorentsen

Ved et internationalt stævne i hollandske Exloo har Thea Bech redet sig til to topplaceringer i U25-klasserne

Copyright Ridehesten.com
Thea Bech med Dionisos. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I fredags red Thea Bech i U25 Grand Prix i Exloo, Holland, og her sikrede hun sig en flot andenplads. Det gjorde hun med sin makker Dionisos e. Speilberg/ Sir Sinclair, og sammen opnåede de 72,008 procent. 

Successen fortsatte for den danske U25-rytter i går, hvor hun igen red sig til en andenplads. Denne gang i U25 Grand Prix Freestyle, hvor hun opnåede flotte 75,883 procent. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I kür-klassen var der en af dommerne der belønnede den danske ekvipage med hele 78,35 procent, og der indløb mange 8-taller for ekvipagen i løbet af deres kür, hvor særligt deres piaffe imponerede dommerne. 

Ved stævnet har der også været danske ekvipager til start i CDI3* og CDI1*. Disse konkurrencer blev redet torsdag og fredag, og fredag red Karoline Louise Skøt sig til en tredjeplads i den 3-stjernede kür. Her red hun Midtgaards Zamir e. Zardin Firfod/ Michellino (opdr. Lene Midtgaard Ankersborg). 

Resultater fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner