Nina Marie Villadsen
Den første ekstraordinære generalforsamling samlede kun otte deltagere og man var ikke ret fortrøstningsfulde mht. klubbens fremtid, nu hvor klubben står for at skulle finde nye faciliteter. Søndagens anden generalforsamling gav dog nyt håb, da over 50 kom og støttede op om klubbens fremtid. En ting står dog stadig klart, klubben skal finde et nyt sted at være, da man ikke længere kan være på Dronninglund Hovedgård. De to muligheder, der man har i kikkerten er Holtegård, samt på Kirkevej 8 i Dronninglund. De ni bestyrelsesmedlemmer, hvoraf fire blev valgt ved den ekstraordinære generalforsamling, skal nu til at tage stilling til, hvor klubben i fremtiden skal holde til. Kilde: Nordjyske.dk