ISR vinder jubilæumsturneringen (video)

21-09-2017 19:25

Camilla Tiefensee Schrøder

Selvom Ishøj Sportsrideklub langt fra er den største rideklub i Danmark, har holdånd og bred interesse for forskellige discipliner har bragt klubben til tops i DRF's 100 års jubilæumsturnering. Se videoklip fra dagens præmieoverrækkelse

Nyheden fortsætter efter annoncen

DRF's 100 års jubilæumsturnering har været en kæmpe succes med hele 351 deltagende klubber. I dag blev vinderne offentliggjort, og førstepladsen gik til Ishøj Sportsrideklub. Som præmie modtog de en flot Ifor Williams-trailer, der blev overrakt ved en ceremoni uden for Dansk Ride Forbunds lokaler i Brøndby, hvor både tobenede og firbenede repræsentanter fra klubben var mødt op til fejringingen.

Fejring af bredden
Jubilæumsturneringen går i høj grad ud på at fejre bredden i ridesporten. Ud over de mest velkendte discipliner som spring, dressur og military, har klubberne i løbet af 2017 også kunnet indsamle points i voltigering, TREC, distance og breddeaktiviteter. Ishøj Sportsrideklub havde formået at indsamle points i alle de nævnte discipliner, og det fik de ros for af DRF's formand.

Nyheden fortsætter efter annoncen

- Det er stort det her. Meget stort. Hele 351 klubber har stillet op i turneringen, og én klub har formået at optjene point i alle discipliner. Og den klub er Ishøj Sportsrideklub. Så det er mere end fortjent, at de vinder jubilæumsturneringen, sagde Ulf Helgstrand i forbindelse med præmieoverrækkelsen.

Andenpræmien var et flot jubilæumsspring fra Viffeldt Safety-Systems, og det gik til Haslev Køre- og Rideforening, som havde indsamlet 1160 point, mens Harridslev endte på tredjepladsen med 1025 point. Se resultatlisten her.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen