Anna Pørtner
Eksamineret berider Holger Therkelsen sov stille ind den 21. januar 2026 i en alder af 78 år. Med hans bortgang er et helt særligt menneske og livsværk gået bort – et liv viet til heste, hverdag, børn og det sted, hvor han fandt sin helt rette plads: rideskolen i Davinde.
Holger blev født i Ebeltoft i 1947 og begyndte allerede som ung dreng at arbejde med heste. Det blev ikke bare et fag, men et kald. Gennem en lang berideruddannelse i Danmark og senere hen i udlandet opbyggede han en viden, en erfaring og en ro, som han siden gav videre til generationer af ryttere.
I 1977 købte Holger og hans hustru, Aase, Davinde Rideklub og flyttede ind i det stråtækte bindingsværkshus ved staldene. Her skabte de – side om side med familieliv og hårdt liv – et sted, som for mange blev langt mere end en rideskole. Det blev et fristed, et holdepunkt og et hjem.
Holgers dage fulgte faste rytmer. Han stod tidligt op, længe før de fleste andre, og begyndte dagen i stalden med hestene. Han kendte hver enkelt hest, så hvis noget var anderledes, vidste han det med det samme. Arbejdet sluttede først sent med den daglige aftenrunde, hvor han sikrede sig, at alt var, som det skulle være. Sådan levede han 365 dage om året – også på helligdage.
– Min far var en rigtig hestemand, der brændte for rideklubben og især elevskolen. Han elskede sine elevheste og den daglige gange med staldarbejde om formiddagen og undervisning fra klokken 16-20 om aftenen. Han har været meget værdsat af sine elever, og mange er kommet her, selv efter de er stoppet med at ride, forklarer Holgers datter Astrid.
Han var en mand med klare holdninger og høje krav, men altid båret af ordentlighed og omsorg. Gjorde man noget forkert, fik man det at vide, men på en måde, der lærte og løftede. Især elevskolen på Davinde Rideklub stod Holgers hjerte nært. Han elskede elevhestene, undervisningen og det daglige staldarbejde, og han havde en helt særlig evne til at se børnene – også dem, der ikke altid havde det let. Hos Holger fandt de struktur, tryghed og en voksen, der tog dem alvorligt. Mange vendte tilbage til Davinde Rideklub senere i livet, længe efter de var stoppet med at ride.
Bag det arbejdsomme ydre gemte der sig en mand med humor, lune og sans for det skæve. Holger kunne drille, fortælle røverhistorier og skabe grin midt i hverdagens slid. I stalden kunne man ofte høre ham nynne julesange året rundt eller pludselig bryde ud i operatoner. Han var original, ægte og helt sin egen.
Familien betød alt for ham. Sammen med sin hustru Aase fik han tre børn – Jens samt tvillingerne Astrid og Karen – og Astrid blev da også selv berider. Det var Holger, der satte hende op på den første pony og også ham, der blev hendes første træner. Senere tog hun over og videreførte rideskolen, som i dag står som et levende bevis på Holgers livsværk. Han nåede også at glæde sig over sine seks børnebørn.
Holger sagde nej til meget, herunder ferier, fint tøj og det bekvemme, men derimod ja til det, der betød noget for ham: hestene, arbejdet, hverdagen og menneskerne omkring stalden. Han ville være sig selv, på sin måde, og netop derfor nåede han ind til så mange.
Da sygdommen til sidst gjorde det umuligt for ham at fortsætte hverdagen, blev det tydeligt, hvor stort et aftryk, han havde sat. Reaktionerne strømmede ind fra nær og fjern og vidnede om et menneske, der på sin stille og ærlige måde nåede ind til rigtig mange.
Holger Therkelsen vil blive husket som en ægte hestemand, en dedikeret berider og et menneske, der gjorde en forskel for utallige børn, familier og ryttere gennem næsten et halvt århundrede. Holger blev bisat i går, den 31. januar, hvor han var omringet af sin familie og mange af de mennesker, han har været tæt inde på livet af.
Æret være Holger Therkelsens minde.
