DRF formand kommenterer dopinglisten

03-12-2009 09:34

Grethe Næsby

I sin blog melder Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand nu ud i forhold til de nye dopingregler, den såkaldte progressive liste
Copyright Ridehesten.com
Formand for Dansk Ride Forbund, Ulf Helgstrand, fremlægger i sin blog forbundets indstilling til den progressive liste. (Foto: Ridehesten.com).

Ulf Helgstrand, formand for Dansk Ride Forbund, kommenterer nu forbundets forhold til den progressive dopingliste. Samtidig søger han i sin blog at udrede, hvad der egentlig skete under FEI's generalforsamling i Købenahvn, da de nye dopingregler blev vedtaget. - Primært er ridesporten på rette spor med det kommissionsarbejde, der er foretaget vedr. ”clean sport” og dette arbejde er seriøst og rigtigt godt. Dette blev også vedtaget med stor majoritet, skriver Helgstrand blandt andet i sin blog og fortsætter: - Det gode kommissionsarbejde blev imidlertid sat i skyggen af debatten mellem to medicinlister som danner grundlaget for, hvad der er tilladt eller ikke tilladt i sporten. Ifølge Ulf Helgstrand blev forslaget om den progressive liste blot vedtaget med et spinkelt flertal: Man prøvede at få beslutningen til endnu en afstemning pga. procedurefejl mv. men dette blev afvist. Der er også sat spørgsmålstegn ved om det vedtagne er i overensstemmelse med lovgivningen i de europæiske lande, og lad mig her referere til den danske lovgivning som siger: ”Enhver behandling, herunder kirurgisk behandling, hvis formål er at skjule tegn på sygdom er forbudt i træning og konkurrence.” - Vi er klart af den opfattelse, at heste der trænger til behandling pga. smerter skal behandles, men så skal de naturligvis ikke samtidig gå konkurrence, kommenterer Helgstrand. Han tilføjer, at sagen nu er ved at splitte det internationale rideforbund, idet de europæiske lande ikke ønsker at godtage den progressive dopingliste: - Vi har herhjemme sagt, at vi fastholder listen med 0-tolerence ved nationale stævner under forudsætning af, at vi fortsat kan være med i det internationale selskab. Det er meget omkostningstungt at udarbejde egne lister og grænseværdier, og det vil kun de største nationer i sporten være i stand til. Dansk Ride Forbund har hidtil derfor i vedtægterne skrevet, at vi følger gældende regler i FEI. Læs hele bloggen via linket i højre side.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner