Roskilde Rideklub med ny bestyrelse – og ny formand

11-08-2008 09:01

Maja Golles

Ny formand for Roskilde Rideklub er Pia Kielstrup, 38 år, som har redet siden hun var 6 år.

Pia Kielstrup er mor til 13-årige Liv Rytter og 10-årige Emil Rytter. Liv er aktiv pony dressurrytter og arbejder hårdt på at komme til at ride landsstævner inden for 1-2 år på sine to dejlige 1’er ponyer. Pia rider primært dressur, men synes også springning er en spændende del af sporten. Som noget nyt vil Pia se nærmere på jagt, da Roskilde Rideklub har et meget aktiv jagt-udvalg. Pia arbejder til daglig i DR som produktionschef i Nyhedsdivisionen og læser MBA på Henley. Roskilde Rideklub blev grundlagt i 1921 og har ca. 200 medlemmer. Klubben holder til på Sct. Jørgensbjerggården i dejlige naturskønne omgivelser blot få minutter fra Boserup skov og Roskilde Fjord. Klubben er et rart samlingssted, hvor motion, fællesskab og konkurrence kombineres, og hvor interessen for heste og ridesporten giver et fælles holdepunkt for børn, unge og voksne. Klubben driver en mindre rideskole med 9 rideskoleheste, og der er 28 pensionærheste opstaldet på gården. Vil du vide mere om klubben, er du meget velkommen til at tage kontakt. Du kan læse mere om Roskilde Rideklub på hjemmesiden: www.roskilde.rideklub.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner