Dressurheste måtte evakueres

14-05-2014 17:21

Den amerikanske dressurrytter Steffen Peters måtte i går evakuere sine heste fra stalden i San Diego, Californien, grundet skovbrand i området

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Shutterstock.com

I går morges brød en skovbrand ud i nærheden af Steffen og Shannon Peters’ farm i San Diego, Californien.

Ud over ca. 20.000 husstande, måtte derfor også Peters’ dressurheste, der er blandt de bedste i USA, evakueres. Tilbage i 2007 måtte Peters’ også flygte fra flammerne.

Sammen med staldarbejdere, trænere og venner har ægteparret Peters bragt i alt 65 i sikkerhed på væddeløbsbanen Del Mar.

En usædvanligt tør og varm vinter skulle være skyld i skovbranden.

Til nyhedsportalen ’The Chronicle of the Horse’ udtaler Shannon Peters: - Steffen og jeg er hjemme igen. Vi har pakket nogle ting og holder øje med nyhederne. Men vi bliver her så længe, vi kan. Vi holder ilden væk så godt vi kan. Vores medarbejdere vander hele ejendommen. På den måde håber vi, at der ikke antændes noget.

Parret har bragt deres heste i sikkerhed, allerede inden den officielle evakueringsordre. – Vi befinder os her i en dal, forklarer Shannon Peters. – Altså er der kun én vej ind og ud. Derfor spiller vi med sikre kort.

Kilde: St. Georg

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner