Thomas Bach Jensen
Odense Brandvæsen fik over alarmcentralen først oplyst, at man var begyndt at redde hestene ud af rideklubbens stalde. - Men da indsatslederen kom frem til stedet, kunne han konstatere, at det ikke brændte der, hvor dyrene var, men i stedet i en tilstødende hal, og ingen af dyrene er kommet noget til, oplyser vagthavende hos Odense Brandvæsen. Maskiner til låns Brandfolkene måtte under slukningsarbejdet have hjælp udefra. - Vi lånte nogle entrepenør-maskiner fra et privat firma, så vi kunne køre bigballerne ud af hallen og efterslukke dem udenfor, fortæller vagthavende. Efter cirka en halv time fik brandvæsenet ilden slået ned og under kontrol, og den nåede aldrig at sprede sig til de tilstødende bygninger. Tidligere brande Rideklubben har før været udsat for påsatte brande, men Odense Brandvæsen kunne sent i aftes ikke sige noget om, det også var tilfældet med branden i aftes, eller hvordan den i øvrigt var opstået. Fyns Politi har dog en mistanke om, at branden kan være påsat. - Vi efterforsker branden, som om den var påsat. Det er jo underligt, at nogle halmstakke pludselig bryder i brand, siger vagtchefen hos Fyns Politi. Kilde : Fyns Stiftstidende.