Cecilia Lindahl
Hele 71 springende ekvipager var klar til kamp ved Egum Rideklub i Fredericia i dag. Landsstævneklasserne startede sidst på formiddagen, og her lagde kat. III ponyerne ud med en MB2**. Hurtigst på banen blev Celina Aabo og Fabian, der leverede den hurtigste tid af 47.20 sekunder, mens Mads-Emil Sandgaard Mørrup og Babbel e. Diplomat indtog andenpladsen med tiden 49.02 sekunder.
Hos kat. II ponyerne gik sejren til Caroline Cridland Pedersen og vallakken Castlefarm Jimmy Blue med tiden 52,98 sekunder. Filippa Christer Andersen og Mr. Bonfire e. Mister Malthe (opdr. Helle Lyngfeldt), indtog andenpladsen i tiden 52,98 sekunder, mens det blev Josefine Sandgaard Mørup og Bebo Com e. Monaghanstown Fred/Canal Misty Fionn, der red sig til sejr hos kat. I ponyerne, hvor ekvipagen leverede absolut hurtigst tid af 50,66 sekunder. Filippa Christer Andersen var endnu engang på banen, denne gang med ponyen Tarzan. Makkerparret indtog andenpladsen med tiden 52,40 sekunder.
Dagens højeste klasse en MA*, blev vinderen for kat. II ponyer taget af Amalie Kikkenborg Hansen og den 10-årige hingst Optimus A Egelykken e. Falco/ Suheil L (opdr. Kirsten Hahn Atzen). Ekvipagen leverede en flot nulrunde i tiden 41,48 sekunder, efterfulgt af Josefine Sandgaard Mørup og Badgerhill Sue Ellen e. Crosskeys Rebel/Ashfield Bobby Sparrow på andenpladsen med nul fejl i tiden 43,68 sekunder. Tredjepladsen gik også til Josefine Sandgaard Mørup, der med Kantje´s Valentijn e. Marits Mistique/ Kantje'S Ronaldo, ligeledes leverede en fin nulrunde i tiden 44,53 sekunder.
Kat. I ponyerne sluttede dagen af med endnu en MA*, hvor Josefine Sandgaard Mørup og Bebo Com e. Monaghanstown Fred/Canal Misty Fionn red sig ind på førstepladsen efter en flot runde med nul fejl, hvor ekvipagen sluttede i tiden 52,80 sekunder, lige i hælene red Filippa Christer Andersen og Tarzan ind på andenpladsen med nul fejl i tiden 52,88 sekunder.
Se alle resultater HER