DM-guld til Slagelse Rideklub

16-09-2018 20:27

Camilla Tiefensee Schrøder

Rytterne fra Slagelse førte hele vejen gennem weekendens DRF-mesterskab i ponydressur for klubhold, og i dag fik de endelig hængt guldmedaljerne om halsen. Uggerhalne Sportsrideklub vandt sølv, og bronzemedaljen gik til EOR

Copyright Ridehesten.com
Amira Aasted Jespersen og Top Tilas EX var med en individuel sejr i søndagens PRT-finale med til at vinde DM-guld med holdet fra Slagelse Rideklub. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen (arkivfoto)
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag blev finalerne ved DRF-mesterskabet i ponydressur for klubhold afviklet hos Frederikshavn Rideklub, og det var med masser af flot ridning og høje procenter.

Guld til Slagelses superhold
Efter at have ligget i spidsen helt siden første runde i fredags, kan holdet fra Slagelse Rideklub endelig kalde sig danmarksmestre i ponydressur. Med syv ud af otte ridt til over 70% i løbet af hele weekenden sluttede de i dag på den samlede score 441.381 med et forspring på over 15 point. Holdet består af Caroline S. Jørgensen/Dr. Doolittle, Laura Elisabeth Kjær Rohmann/Traeumer, Amira Aasted Jespersen/Top Tilas Ex og Frederikke Gram Jacobsen/Gee Gee 2. Individuelt blev Amira vinder af søndagens PRT-finale med 72.350%, mens vinderen af LA4-finalen også var fra guldholdet – her var det Caroline, der scorede klassens bedste resultat med 74.844%.

Tæt kamp om sølv og bronze
Sølvet, med 425.911 point, gik til Uggerhalne Sportsrideklub, som havde EM-sølvvinderne Alexander Yde Helgstrand og Adriano B på holdet. Alexander, som også er regerende individuel danmarksmester i kat. I, var bedste rytter i søndagens PRM-finale med 74.553 %. Med på Uggerhalnes dygtige ponyhold var også Astrid Würtz Green Andersen/Lilo L, Victoria Toft Waksvik/SL Cuba og Cecilie K. Hansen/Weber af Kongshøj. Individuelt var Victoria bedste rytter i PRI-finalen med 69.833 %.

Uggerhalne Sportsrideklub fik dog kamp til stregen af det stærke hold fra Esbjerg og Omegns Rideklub, som sluttede på 424.582. Bronzeholdet bestod af Karoline Mathilde Ravnsbo/Nørlunds Beatrice, Amalie A Bang/Filur af Grønagergård, Maja Emilie Leth/Goldfever Hella Bella og Mathilde Sofie Jepsen/Tackmann's Cookie.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hele 36 hold dystede om DM-medaljerne ved det store stævne. Se det samlede resultat for alle hold.

Se start- og resultatlisterne

 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen