Aarhus Rideklub i front for DM

01-09-2012 21:01

Signe Wiese

Frederikshavn Rideklub afvikler i denne weekend landsstævne i dressur for ponyer med DM i ponydressur for klubhold. Efter 1. runde af DM blev afviklet i dag, er det holdet fra Aarhus Rideklub, der har lagt sig spidsen for konkurrencen
Copyright Ridehesten.com
Victoria E. Vallentin og Natalina er forsvarende danmarksmestre i dressur, og var da også den ekvipage, der scorede mest i dagens konkurrence ved DM i ponydressur for klubhold.

Ikke mindre end 25 klubhold er tilmeldt årets DM i ponydressur for klubhold, og efter konkurrencens første runde er blevet afviklet i dag, er det de forsvarende mestre fra Aarhus Rideklub, der har lagt sig ganske suverænt i spidsen for mesterskabet. Holdet fra Aarhus består af Victoria E. Vallentin/Natalina, Kristine Koch Bejtrup/Dornick-Son, Iben Olkjær Olsen/Magic Manipu og Sandra Gottlieb Lyngø/Tovdal's Attention. I dag scorede Victorai E. Vallentin konkurrencen højeste pointsum, nemlig 74,359%, mens hendes holdkammerat Kristine Koch Bejtrup blev nr. 2 med 72,821%. Holdets samlede score lød på 216,240% og dermed har holdet fra Aarhus Rideklub et solidt forspring inden konkurrencen skal afgøres i morgen. Sølvmedaljen ligger lige nu hos holdet fra Dalumgaard Rideklub, der samlet har scoret 205,125%. Holdet bliver udgjort af Sille Engermann/Bodethal's Romy, Jeanette Haugaard/Boss Bunter R, Amanda H. Kaslund/Arts Dartagnon og Maria Lange Pedersen/Windor com Gwick. Holdet fra Dalby Rideklub er på en foreløbig bronzeplads med en totalscore på 203,181%. Holdet bestod af Nikoline Ravn Jensen/Campari W, Josefine Hoffmann/Sophienhofs Maroon, Pernille Pilborg/Målund's Mini-Maj og Anne-Mette Lyager Don Chocolo. Finalen i DM for starter i morgen kl. 12.00. Se samtlige resultater via link til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner