Nina Marie Villadsen
Intet mindre end 32 hold med fire ekvipager på hvert hold stiller til start, når Frederikshavn Rideklub (FRK) afholder DM i ponydressur den første weekend i september. Det er ny rekord og lig med et stort opbud af ponyer, ryttere og forældre, der alle skal installeres på rideklubben og byens hoteller og campingpladser. I alt 140 ponyer, 390 starter og mere end 400 gæster.
DM-stævnet løber fra fredag kl. 10.30 til søndag eftermiddag kl. 18.00, hvor der vil være ridning af høj klasse. Stævnet er åbent og gratis for alle interesserede.
Danmarksmesterskabet afvikles på FRK’s spritnye udendørs ridebane med internationale mål (70 x 100 m) og fiberbund i naturskønne omgivelser omkranset af Bangsbo-området, Pikkerbakkerne og Vandværksskoven. Cirka 100 frivillige arbejder flittigt før, under og efter stævnet, så det afvikles på bedste vis.
Bestyrelsesformand Janne Jensen fortæller:
- Vi er glade og stolte over, at Frederikshavn Rideklub for 5. år i træk er blevet tildelt DM i ponydressur for hold af Dansk Ride Forbund efter de seneste fire års succesfulde stævner. For hvert år vi har afholdt DM, er antallet af tilmeldinger vokset. Vi glæder os til nogle gode dage med ridning af høj standard, hyggeligt socialt samvær og forhåbentlig godt sensommervejr. Vi er meget glade for den store opbakning fra byens erhvervsliv omkring stævnet i form af sponsorater og fra vores helt fantastiske frivillige, som yder en kæmpe indsats for, at alting skal klappe. Uden den opbakning var det ikke muligt at stable et arrangement af denne størrelse på benene.
Både sjovt og seriøst
De indledende klasser afvikles fredag og lørdag, mens finalerne rides søndag eftermiddag med præmieoverrækkelse kl. ca. 18.00.
I løbet af stævnets to første dage afholdes der en supplerende konkurrence ”Stemning til hest – hvem er bedst?” med formålet at skabe en ekstra god stemning under stævnet. Et element i denne konkurrence er en sangkonkurrence under rytterfesten lørdag aften, hvor de 32 deltagende hold og deres supportere dyster mod hinanden i karaoke i festlige udklædninger.
Læs mere om landsstævnet på www.frederikshavnrideklub.dk, hvor du også kan se de endelige starttider og følge med i resultaterne.
DM i ponydressur for hold er kulminationen på en lang række store og festlige begivenheder i Frederikshavn Rideklub i år. Den aktive rideklub har nemlig fejret sit 50-års jubilæum med et stort jubilæumsstævne i spring/dressur for hest/pony i maj, reception den 17/8-14, foredrag ved sportscoach Rasmus Bagger den 22/8, stor jubilæumsfest for tidligere og nuværende medlemmer 23/8-14 og nu DM i ponydressur for hold.
Om Frederikshavn Rideklub
Frederikshavn Rideklub (FRK) er en af Danmarks smukkest beliggende rideklubber i naturskønt fredet område, idyllisk omkranset af Pikkerbakkerne og Vandværksskoven. FRK blev grundlagt i 1964 og har p.t. ca. 260 medlemmer og ca. 60 heste opstaldet fordelt på 3 stalde, heraf 15 elevheste. FRK råder over 22 tønder land, som primært anvendes til store græsfolde. FRK har gennem de senere år gennemgået en gennemgribende renovering og fremstår i dag som et moderne ridecenter med 2 ridehaller, 3 udendørs dressurbaner, 1 udendørs springbane, solarium, 2 vaskepladser samt et dejligt stort klublokale. FRK kan tilbyde undervisning i dressur og springning samt handicapridning. Desuden er der ridemærkeundervisning. FRK’s motto er ”for bredden og eliten” og FRK er kendt for sin gode klubånd og gæstfrihed. Klubbens berider og daglige leder er Dennis Fisker.
Kilde: pressemeddelelse
De første skridt mod FEI/WBFSH's verdensmesterskab for unge dressurheste i Ermelo, populært kaldet UVM, vil i år foregå den 2. og 3. juni når der afholdes den første udtagelse under Equitour DM hos Helgstrand Event i Uggerhalne
Med adskillige EM-, NM- og DM-medaljer i bagagen har Sara Aagaard Hyrm slået sit navn så fast i både ind- og udland, at hun blev en del af det tyske talentprogram, Programme of Excellence. Her har hun fået undervisning af Isabell Werth, som spår en stor fremtid for den unge, danske dressurrytter
I forbindelse med stævnet på Absolute Horses takkede formand for Dansk Ride Forbund, Ulf Helgstrand, for 12 gode år hos Absolute Horses. Han fortalte også, at stævnet nu kommer i udbud, så den kommende arrangør af mesterskabet kan findes - men hvad kræver det egentligt at holde et mesterskab?
Når det spanske dressurhold drager til World Equestrian Games 2018 i amerikanske Tryon, så er den danskboende spanier Severo Jurado Lopez på holdet
Landstrænerteamet har sat navne på de danske ryttere, der skal ride holdkonkurrencerne ved weekendens Baltic Cup-finale
Mens det kinesiske dressurhold fra Guangdong-provinsen, som trænes af danske Birgitte Byrialsen i sidste uge vandt det kinesiske dressurmesterskab for hold, dominerede samme ryttere det individuelle mesterskab med flere medalje
Med over 70 % opnåede Maria Mejlgaard Jensen og Diva Rævdal i dag en tredjeplads i dagens klasse for juniorryttere ved U25 EM-stævnet i Exloo, hvor det danske U25-hold netop nu er i gang med holdkonkurrencen
Det var i dag finaledag hos Hovgaard Rideklub, hvilket betyder at tre nye DRF-mestre i ponydressur er blevet kåret
I dag er der finale for hold ved OL i springning, og vi har vores eksperter med, som gør os klogere på dagens konkurrence, som vi løbende opdaterer omkring i nyheden her
Den danskopdrættede elitehingst Sezuan, som blandt andet er tre gange UVM-vinder, er blevet kastreret og han fortsætter derfor sit liv som vallak
Partiet Venstre startede tidligere på året et arbejde omkring at få vedtaget et beslutningsforslag, der skulle sikre, at en arbejdsgruppe vil kigge på reglerne omkring hestetransport. Der er nu et flertal for beslutningen, og det betyder, at arbejdet omkring at inddrage branchen i forhold til at forbedre reglerne begynder
For kort tid siden kunne Helgstrand Dressage offentliggøre, at den 6-årige Dansk Varmblodskårede Danciero efter Dancier/Floriscount kommer til at fokusere mere på sporten, og det er ikke uden grund. For den internationalt succesrige dressurrytter og daglige leder af Future Dressage, Anna Kasprzak, overtager nemlig tøjlerne efter Eva Möller, der har haft stor succes med den unge hingst
FEI har netop opdateret ranglisten over de bedste dressurryttere i verden og mens Cathrine Laudrup-Dufour stadig holder fast i positionen som nummer to, så er der intet mindre end otte danske ekvipager i top 50 på verdensranglisten
Efter kort og alvorlig sygdom er tyske Rebecca Gutman, som var personen bag det tyske Gestüt Bonhomme, død i en alt for tidlig alder. Den tyske avler og hesteejer elskede hestene og drev sit stutteri med omtanke og passion
Anne Kastebo lykkedes med at sælge kategori II-ponyen Horsemosens Taco på første henvendelse, efter hun satte ponyen til salg på Ridehesten.com
I dag har Nanna Skodborg Merrald debuteret den 10-årige Blue Hors Zirrus i Grand Prix, og dermed har hun nu endnu en Grand Prix-hest i stalden
Landstræner Bo K. Møller har længe arbejdet på at skaffe de danske springryttere adgang til 5-stjernede stævner i jagten på at sikre flere VM-kvalifikationer, og nu er det lykkedes. Danmark har nemlig fået et wildcard til det 5-stjernede springstævne i Sopot, Polen, fra den 8.-12. juni og får dermed en unik mulighed for at kvalificere flere ekvipager til VM i august. Men adgangsbilletten er langt fra gratis, og derfor er deltagelsen kun blevet en realitet på grund af ekstraordinær økonomisk støtte fra Frandsbjerg Horses
Mens dagen i dag i høj grad er for de unge ryttere ved det internationale stævne i Aalborg, så har seniorrytterne netop været i aktion i Grand Prix Special, hvor Andreas Helgstrand tog endnu en sejr i sadlen på den 8-årige Jovian
I weekenden var der nationalt mesterskab i Holland, og mens det blev Dinja van Liere der tog guld med Hermés, så lykkedes det Dansk Varmblodshesten Tørveslettens Titanium RS2 at vinde bronze med Marieke van der Putten i sadlen