Tonya Bille Nielsen
- Mange af jer har læst de sørgelige nyheder om at Uthopia skal sælges på en auktion grundet de uløste uoverensstemmelse vedr. ejerskabet af hesten. Vi arbejder hårdt på at finde en løsning, så Uthopia kan få lov at blive pensioneret hjemme hos os. Tak til alle der har vist deres støtte i denne sag, det er virkelig værdsat, sådan skrev Carl Hester i går aftes på sin officielle Facebookside, og opslaget har lige nu fået intet mindre end 18.000 likes og er blevet delt knap 2000 gange via de sociale medier.
Det siger blot lidt om hvordan sagen har udviklet sig siden i går, og der lyder vrede stemmer særligt i den britiske dressurverden. Grunden til denne opstandelse kommer fordi hingsten har fået en særlig slem skade siden sin sidste tur på de store dressurbaner ved CDI-W Amsterdam i januar i år. Det betyder, at Uthopia lige nu har brug for dyrlæge samt masser af pleje og omsorg, hvilket han lige nu får hos Carl Hester og hans team. Det vækker harme i hele dressurverdenen at man kan finde på at ville sælge hingsten, nu da den er skadet. Da auktionshuset der skal sælge Uthopia, Wilson Auctions, godt nok har erkendt, at de selvfølgelig er opmærksomme på hestens velfærd, men ellers ikke blander sig i, hvem der køber hingsten ved auktionen – forlyder det nu, at der så småt er ved at blive startet en crowd funding-kampagne for at købe Uthopia fri til Carl Hester.
Læs mere om sagen på Eurodressage.