– Det er fedt at hive sejren hjem

18-10-2024 11:17

Trine Askjær-Jørgensen

VIDEO: Sophia Ludvigsen lagde hårdt ud fra morgenen med en flot præstation i Lövsta Future Challenge ved World Cup-stævnet i Herning, hvor hun og Blue Hors Quintana toppede sidste års resultat op

Nyheden fortsætter efter annoncen

World Cup-stævnet i Herning er for alvor i gang nu, hvor den for dressurens vedkommende er blevet indledt af Lövsta Future Challenge i Jyske Bank Boxen i dag. Ni ekvipager var til start, og heraf var en tredjedel danskere – og det blev en hjemmebanesejr, selvom der var hård konkurrence fra Holland og Tyskland.

Den regerende danmarksmester Sophia Ludvigsen med Blue Hors Quintana e. Quantensprung/ Desperados var gengangere fra sidste år, hvor de også deltog i den populære U25-turnering for dressurryttere i Herning og blev nr. 2 i küren. Generelt har parret haft stor succes de sidste år og vandt Lövsta Future Challenge i Amsterdam, men det var første gang de løb med sejren på hjemmebane. Efter en flot U25-Grand Prix med blandt andet 15 etterchangementer, der sad lige i skabet, lagde parret med 72,718% de udenlandske konkurrenter bag sig.

Hør Sophia fortælle om sejren og dagens ridt her:

Andenpladsen gik til hollandske Quinty Vossers med Inferno e. Everdale/ Trento B. med 71,897%, mens tyske Elisabeth von Wulffen og Triple A e. Totilas/ De Niro tog sig af tredjepladsen med 69,205%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I turneringen deltog også de unge, danske ryttere Cecilie Dybro Jensen med Zagori e. Blue Hors Zack/ Sir Donnerhall II OLD og Sophia Boje Obel Jørgensen med Foldagers Chablis e. Blue Hors Romanov/ Idocus (opdr. Mette Frederiksen)

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Copyright Ridehesten.com
Quinty Vossers og Inferno. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Fakta
Om Lövsta Future Challenge

Lövsta Future Challenge International Dressage Tour er en turnering for U25-dressurryttere, som giver dem mulighed for at konkurrere i de samme prestigefyldte arenaer som FEI Dressage World Cup™. Missionen er at give morgendagens stjerner den bedst mulige platform til at udvikle sig mod internationalt seniorniveau.

Ved hvert stævne deltager mellem 8-9 ryttere, og værtslandende Sverige, Danmark og Holland har mindst to deltagere hver. Alle nationer er inviteret til at ansøge om de to resterende pladser.

For sæsonen 2024/2025 vil Lövsta Future Challenge blive afholdt under:

  • World Cup Herning 18-20 oktober 2024
  • Jumping Amsterdam 23-26 januar 2025
  • Gothenburg Horse Show 19-23 februar 2025
Copyright Ridehesten.com
Elisabeth von Wulffen og Triple A. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen