J/U-samling på Bregnerødgård

17-12-2013 07:12

Bregnerødgård dannede i weekenden rammen for en træningssamling af inviterede junior- og ungryttere i dressur. I januar gælder det ECCO-samlingen

Copyright Ridehesten.com

Tolv junior- og ungryttere trænede i lørdags på Bregnerødgård, hvor landstræner Ulrik Sørensen var mødt op for at arbejde med rytterne. En lignende samling fandt sidst i november måned sted i Skanderborg, hvor en række ponyryttere også var mødt op for at ride for deres landstræner Jette Nevermann Torup.

Det er ungrytter Anna Zibrandtsen, der til dagligt har hjemme på Bregnerødgård, som formodentlig vil komme til at danne rammen om flere fremtidig træningssamlinger. - Vi trænede med Ulrik og lagde sammen planer for stævner, samlinger og udtagelser. Det var en rigtig god dag, hvor vi også fik styrket vores team building over en god frokost, fortæller Anna Zibrandtsen.

I alt 36 unge dressurryttere er inviteret til ECCO-samling i weekenden den 11.-12. januar 2014 i Haderslev/Tønder, hvor Toosbuy Fonden velvilligt stiller lokaler, fortæring og ophold til rådighed for rytterne.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner