Signe Wiese
RDS-hoppen Mont Clarissa e. Charmeur / Royal Z I blev selv fremstillet ved reg. 2’s følskue i 1993, hvor den blev udpeget som skuet bedste hoppeføl. Mont Clarissa er 2. generation efter Fam. Holsetins stamhoppe Mirielle, som bl.a. er mor til springhoppen Monique. Søndag var Mont Clarissa så tilbage ved reg. 2’s følskue med sin egen afkomssamlingen. Mont Clarissa har i alt fået 8 stk. afkom, hvoraf de fire var del af samlingen. Hoppen stillede med et hoppeføl fra i år e. Favorit Ask, og derudover stillede Guldmedaljehoppen Strandgårdens Mercedes, RDH-hoppen Miss Holsteins Merci, og sølvmedaljehoppen Holstein Malou du Rouet. Strandgårdens Mercedes e. Robin Z II gik sadelkåring som 3-års, hvor den scorede 927 point i springning. Strandgårdens Mercedes har deltaget i UVM på Zangersheide som 5-, 6- og 7-års og nåede som 7-års til finalen og har vundet Falsterbo Championatet som 7- og 8-års. Senest er hoppen blevet svensk og nordisk mester i springning for ungryttere med sin ejer Eleonor Bellander i sadlen. Miss Holsteins Merci e. For Feeling blev kåret som 4-års ved Dansk Varmblods Egnethedstest, hvor hun blev udpeget til dagens bedste springhoppe og udtaget til Unghestechampionatet i Herning. Som 5-års blev hun nr. 6 i DRF’s championat for ungheste. Holsteins Malou du Rouet e. Balou du Rouet gik sadelkåring som 3-års og scorede 931,5 point i springdelen og blev bl.a. belønnet med et 10-tal for springgalop under rytter. Hun blev senere tildelt sølvmedaje på Eliteskuet. Hun har i år fået et hingsteføl e. Toulouse, der i øvrigt blev følskuets næstbedste springbetonede hingsteføl.