Signe Wiese
Det er finaledag ved landsstævnet i Ringsted, hvor der afholdes DRF-mesterskab i dressur for junior- og ungryttere, og stævnet blev afsluttet i silende regn med ungrytternes finale, hvor medaljerne fordelte sig således: Guld til Catrine Dufour/Atterupgaards Orthilia e. Gribaldi, sølv til Anna Zibrandtsen/Capriciella e. Cordoba og bronze til Cecilie Lyndrup/Lambada e. Lobster.
Cathrine Dufour, der har vundet de to foregående mesterskabet på Atterupgaards Cassidy, havde i år valgt at starte sin nye hest, hoppen Atterupgaards Orthilia der er blot 8 år gammel. Men selvom Orthilia endnu er lidt grøn, så sejrede parret i samtlige af mesterskabets tre runder. Fredag blev til en score på 71,895%, lørdag hed scoren 71,474% og i dagens kürfinale blev det til hele 76,900%. Det betød en samlet score på 220,269% og en komfortabel afstand til sølvmedaljen.
Sølvet endte hos sidste års juniormester, Anna Zibrandtsen, der på Capriciealle blev nr. 5 i 1. runde, og nr. 2 i både 2. og 3. runde. Den samlede score lød på 212,073%. Der var bronze til Cecilie Lyndrup, der ved sidste års juniormesterskab ligeledes vandt bronze. Cecilie blev nr. 2 i 1. runde, nr. 4 i 2. runde, og sluttede som nr. 5 i dagesn kür, men det var altså nok til at sikre bronzen.
Se mesterskabets samlede resultat HER
Se webTV-klip af Cathrines kürridt i boksen til højre.