Delestres Hermes Ryan er igen klar

25-12-2016 11:05

Maria Lerche Mortensen

Lige inden OL fik Simon Delestres hest Hermes Ryan en skade i stalden, der forhindrede ekvipagen i at deltage i Rio. Men nu er Hermes Ryan blevet erklæret rask igen

Nyheden fortsætter efter annoncen

Verdens ranglistens nr. 2, franske Simon Delestre og hesten Hermes Ryan e. Hugo Gesmeray/Ryon D’Anzex, vandt i 2015 bronze ved EM i Aachen og var derfor en af de ekvipager der ville blive spændende at følge ved OL i Rio. Men sådan skulle det ikke gå, fordi Hermes Ryan pådrog sig en skade i boksen, hvor man mente at hesten havde ligget fast. De efterfølgende undersøgelser viste at hesten havde fået en mikro-fraktur i den ene has.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Men nu er hesten erklæret rask, det skriver Tidningen Ridsport, og henviser til Simon Delestres egen Facebookside hvor han d. 23 december lagde en kort video op og skrev at julen i år kom tidligt for ham og hans team –Hermes Ryan er begyndt at springe og alt er fint. Dyrlægeholdet bekræfter en glimrende form, skriver han.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen