Maria Lerche Mortensen
Torsdag strøg Sofie Rask Thomsen og Noerlunds Pokemon e. Brilliant/ Vita Novas Golden Boris helt til tops, da de vandt CSIP Big Tour, i et felt hvor der ellers blev redet til og leveret mange nulrunder. I holdkonkurrencen for ponyer stillede Danmark med tre hold, og her blev det både til en anden og en tredjeplads. Det var hold 1 fra Irland der tog sejren, imens holdet ’Denemark 2’ bestående af Christine Thirup Christensen/Doon Laddie, Anna Sofie Toernaes/Kalypso Skovgaard, Laura Baaring Kjaergaard/Tonlyn Bobby Girl og Sofie Rask Thomsen/Noerlunds Pokemon, tog andenpladsen. Tredjepladsen gik til ’Denmark 3’ bestående af Laura Baaring Kjaergaard/Vien'ka Du Lavandin, Christine Thirup Christensen/ Grantorino, Theodor Linde/Attyrory Rebel og Gustav Christian Jacobsen/Saorsie.
Søndag gav Laura Baaring Kjaergaard den gas, og hjemtog dermed to top 5-placeringer. Først blev det til en femteplads i CSIP lilletur med hingsten Roughan Sparrow e. Glenayre Silver Fox/ Gun Smoke. I CSIP Grand Prix red hun sig længere op og endte dermed som klassens nr. 3 med Tonlyn Bobbys Girl e. Abersyfi Moonlight x Neuaddparc The Squire. I Samme klasse var Caroline Nørgaard Winter at finde på femtepladsen med Colton Milton.
Jessica Toelstang præsterede at hjemtage både en 2, 3 og 4. plads i CSIU25-klasserne. Torsdag red Jessica og Luigi e. Lamentos/Concetto sig ind som nr. 4 i CSIU25 lilletur. Fredag blev det til en andenplads med Luigi i CSIU25 lilletur. Og lørdag var ekvipagen endnu en gang i top tre, da de blev nr. 3 i lørdagens CSIU25 lilletur.
I Lørdagens CSIJ storetur red Clara Hallundbæk sig op som nr. 5 med Quimono De La Roque e. Kannan/ Quick Star. I CSIU25 Grand Prix blandede Clara sig i top tre, her blev det nemlig til en tredjeplads, denne gang med hesten Dakar e. Utrillo Van De Heffinck/ Darco.
I Lørdagens CSICh lilletur, blev det til en andenplads til Gustav Christian Jacobsen med Fayot e. Lupicor/Edison. Alle resultater fra stævnet kan ses her.
Anne-Charlotte Bøgh-Sørensen er iblandt de fire danskere der har været til start i Kronenberg i Holland. Her præsterede hun i torsdags at ride sig op som nr. 5 med hoppen Picobello Judarco e. Udarco Van Overis/ Nabab de Reve i et felt bestående af 75 deltagere. Alle resultater fra Equestrian Centre De Peelbergen kan ses her.