Thomas Bach Jensen
Da hammeren faldt på 200.000 euro for kat.nr. 10, var der usikkerhed om hvem, der havde fået det sidste bud på den maskuline og særdeles velfungerende hingste e. Dancier/ Wolkenstein II/ Eichendorff, der blev fremstillet af Heinrich Giesselmann, så der mange gange tidligere har haft nogle af de bedste hingste ved hannoveranerhingstekåringen.
Det var den danske hingstestation Blue Hors, der trak det længste strå i budduellen, og dermed er endnu en af de bedste præmiehingste fra Verden erhvervet til Danmark. Både i type og funktion var den sorte Dancier-søn en af de mest fremtrædende ved kåringen i Verden.
Blue Hors har i forvejen købt en Quantensprung-søn ved forbesigtigelsen. En hingst, der også blev udtaget til kåringen i Verden, men som de har valgt at gemme til den danske kåring.