Annika Knudsen Lorentsen
Sidste år blev finalen i Pavo og Dansk Ride Forbunds championat for ungheste aflyst, men i år er det igen muligt at afholde den prestigefyldte finale. Det betyder, at de unge dressur- og springheste samles på Blue Hors i denne uge.
Allerede fra onsdag skal springhestene i aktion i en opvarmningsklasse, mens både de 4-, 5- og 6-årige heste skal gå deres første og anden kvalifikation torsdag og fredag. Finalerne for springhestene afholdes lørdag eftermiddag og aften.
For dressurhestenes vedkommende starter det torsdag morgen med kvalifikation for 4- og 7-års hestene, mens 5- og 6-års hestene skal gå kvalifikation fredag morgen og formiddag.
Lørdag skal dressurhestene gå trøstefinaler, mens det søndag er finalerne i dressur, hvor de bedste unge dressurheste i Danmark skal findes.
Stævnet er åbent for publikum og man kan bestille sin billet HER.
Se alle startlister HER.