ECCO Cup-finalen er afgjort

27-11-2022 21:27

Kristine Bjørg Frank Bojsen

I weekenden er den traditionsrige ECCO Cup-finale blevet afholdt i de smukke rammer på Blue Hors. Både kategori I- og II-ponyer samt junior-, ungrytterne og U25-rytterner var i ringen, hvor de skulle rides deres kürprogram for dommerne

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fem nye ECCO Cup-finalevindere blev fundet i løbet af søndagen i Blue Hors' imponerende opvisningshal i Randbøl. Rytterne, der deltog i weekendens finale, har i løbet af året deltaget i en eller flere ECCO Cup-kvalifikationer, hvor de har samlet point til at kvalificere sig til finalen.

Den tyske dommer ved C, Kurt Danzberg, var inviteret til at dømme pony- og juniorrytterne. Han fik selskab af de to danske dommere Kurt Christensen ved H og Charlotte Gluud ved B under ponyprogrammerne.

Cornelia Munch Sinding forsvarede sidste års førsteplads og strøg til tops i kategori I-finalen ponyen AJ Don't You Forget About Me e. FS Don't Worry/ FS Golden Highlight. De leverede et flot kürprogram, som blev belønnet med 72,708% og dermed endte på en samlet score på 143,237%.

På andenpladsen kom Louise Byskov Eybye og Dream of Cream e. FS Don't Worry/ FS Golden Dancer, men trejdepladsen gik til Sophie Golan og Steendieks Diamond De Dali e. FS Dali/ FS Chambertin.

Klassens resultat.

I kategori II-finalen gik førstepladsen til Sofia Rosenkilde og Timms My Fritz e. Grenzhoehes My Fireball/ Orchard D'Avranches, som med 74,834% i kür og et samlet resultat på 145,769% kunne kalde sig vindere af ECCO Cup-finalen 2022.

Andenpladsen gik til Ingeborg Elizabeth Schou og FS Calimero e. FS Dior De Luxe, mens Silje Bjørk Gram og Thers Royal Rooster e. Brynithon Teifon/ Thorneyside The Terminator indtog tredjepladsen i dagens finale.

Klassens resultat.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter de to ponyfinaler var det tid til hestene. Her tog den succesfulde juniorrytter Annabelle Rehn med Vestervangs Garson e. De Noir/ Ragazzo sejren med en samlet score på 148.172% og kan dermed kalde sig vinder af ECCO Cup-finalen for juniorer 2022.

På andenpladsen kom Freja Oline skovhus Lindblad og Egelund Yurrell e. Blue Hors Farrell/ Temple Wind XX, mens Thilde Rude Hare og Fred the Red e. Franziskus/ Forestan I tog tredjepladsen.

Klassens resultat.

Iblandt ungrytterne gik sejren i ECCO Cup-finalen til Maria Mejlgaard Jensen, der med Antango Du Feuillard e. Ampére/ Jazz opnåede samlet 151,774%. Sophia Ludvigsen og Blue Hors Elliott e. Erlando/ Blue Hors Romanov kom på andenpladsen og Frederikke Gram Jacobsen og Ryvangs Zafina e. Blue Hors Zack/ Come Back II på tredjepladsen. De tre bedste ungryttere red i dag til svindlende procenter på næsten 79, 78 og 77 procent i deres kürprogrammer, mens fjerdepladsen red til godt 74%. Så imponerende procenter lover godt for fremtiden for de unge dressurstjerner, såfremt de bliver ved og fortsat har så gode heste i stalden.

Klassens resultat.

Sejren i ECCO Cup-finalen for U25-ryttere gik til en meget erfaren ung dame, nemlig Karoline Rohmann, der med Jakas Don Louvre e. Blue Hors Don Romantic/ Lauries Crusador XX i år har redet både DM og EM for U25 med flotte resultater. I dagens kür red parret til 74,958% og endte således med en samlet score på 144.299%, hvilket gav dem en sikker sejr i mesterskabet.

På andenpladsen kom 20-årige Thea Bech med Dionisos e. Spielberg/ Sir Sinclair, der er relativt ny i disse sammenhænge, men i sommers vandt to individuelle bronzemedaljer ved EM for U25-ryttere (Læs mere om Thea og Dio, som hun kalder vallakken i daglig tale). Tredjepladsen gik til Julie Gasbjerg og Red Rose e. Royal Blend/ Warkant.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Ridehestens fotograf har været tilstede i dag. Billederne er online på ridehesten.com.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner