Tonya Bille Nielsen
For den danske springrytter Frederik Frank Madsen med Chanya blev det en særdeles god start på det internationale stævne, da ekvipagen formåede at placere sig på en tredjeplads i CSIYH1* på 130 cm. Parret fik nul fejl i tiden 65.19 sek.
I dressuren kom de danske ryttere også udmærket fra start, særligt havde Carina Nevermann Thorup en god tur i CDI1* Prix St. Georg med hesten Donna Charian e. Don Schufro med en procent på 69.298 % placerede de sig som nummer seks i klassen: - Jeg havde en rigtig fin trav tur og har stadig lidt småting i galoppen, som kan forbedres, fortæller Carina til Ridehesten.
Både Carina med Sirikit og Mai Tofte Olsen med Rustique var til start i CDI4* Grand Prix: - Mai Tofte Olsen på Rustique og jeg på Sirikit havde begge mange gode ting, men også et par dyre fejl i Grand Prixen. Vi er begge videre til küren, hvor vi skal ride i "floodlight", hvilket betyder oplyst bane i morgen aften, forklarer Carina og tilføjer: - Stævnet er super fint. Det er et super godt sted med en hyggelig atmosfære omkring banen.
Se alle resultater fra stævnet HER