Hollandske mestre i Aachen

18-07-2010 12:06
Ved CHIO Aachen 2010 har de hollandske dressurryttere været helt suveræne og vandt med afstand holdkonkurrencen foran Tyskland
Copyright Ridehesten.com
Den hollanske toprytter Edward Gal satte med hingsten Moorlands Totilas nye rekorder (Foto: Ridehesten.com).

Dressurholdkonkurrencen i Aachen afvikledes i CDIO turens Grand Prix og Grand Prix Special. De danske ryttere Anne Troensegaard, Anne van Olst og Mikala M. Gundersen gjorde en god figur i Grand Prix men havde lidt at forbedre til lørdagens Grand Prix Special. Desværre for alle tre ryttere indløb der dyre fejl i Specialen og det havde nær kostet Anne van Olst, der ellers leverede et meget flot ridt, en startberettigelse i kürfinalen. Det hollandske hold bestående af Edward Gal, Adelinde Cornelissen og Imke Schellekens-Bartels vandt holdkonkurrencen foran Tyskland og England på tredjepladsen. Det danske hold blev nr. 7 i alt 9 hold. Edward Gal og Moorlands Totilas opnåede nye verdensrekorder med deres scorer på 83,860% i Grand Prix og 86,458% i Grand Prix Special!

Læs meget mere om CHIO Aachen i magasinet Ridehesten 08/2010.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner