Anna og Donnperignon bedre i Specialen

15-08-2015 13:49

Så har Anna Kasprzak og Donnperignon lige præsteret et harmonisk flydende og fejlfritprogram program

Copyright Ridehesten.com

Der blev redet med mere energi og større spændstighed end i Grand Prixen. Galoppirouetterne var flotte, springende og centreret, Changementserierne var fejlfri og ubesværet. Kun plaffene, som alle var pænt på stedet, er beskedne, hvad løft og affjedring angår.

Anna opnåede 73.445%, hvilket foreløbigt efter 12 heste er klassens bedste resultat og endda med pænt forspring ned til den næstbedste Goncaio Carvalho fra Portugal, som fik 71.148%

Med dette nydelig ridt skulle der være gode chancer for, at Anna kvalificerer sig til finalen i morgen for de 15 bedste. Det er jo også sådan, at hver nation kun må starte med tre heste, så der falder en del af tophestene fra, da medaljenationerne alle har kvalificeret fire heste bortset fra Tyskalnd, hvor Totilas er ude af billedet

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner