Succesfuldt stævne for Nørheden

07-10-2024 09:53

Trine Askjær-Jørgensen

Mathias Nørheden Johansen har i den forgangne weekend været til internationalt springstævne i Wiener Neustadt, Østrig, med flere heste. Her er det blevet til adskillige fejlfrie runder og placeringer

Copyright Ridehesten.com
Mathias Nørheden Johansen. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Allerede torsdag lagde Mathias Nørheden Johansen ud med at ride sig til en placering i den 140 cm høje, 3-stjernede Gold Tour ved det internationale springstævne i østrigske Wiener Neustadt. Det gjorde han med Montverdi e. Verdi TN, med hvem han blev nr. 12 i det store felt efter en fejlfri runde i tiden 61,06 sek.

Fredag fortsatte han stilen i den 140 cm høje, 3-stjernede Silver Tour sammen med hoppen Lady Gaga e. Los Angeles. Parret red en fejlfri runde i tiden 58,78 sek., hvilket sikrede dem andenpladsen i klassen.

Sent fredag aften red han den 3-stjernede, 145 cm høje Gold Tour med Ferrero du Rouet, hvor de blev nr. 11 efter en fejlfri runde i tiden 67,83 sek., men den præstation toppede de op søndag, hvor de rundede stævnet af med en fjerdeplads i den 150 cm høje, 3-stjernede Grand Prix efter både en fejlfri hovedrunde og omspringning.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Søndagen blev rundet af med endnu en fjerdeplads. Denne gang sammen med 7-årige Kanango e. Kannan i den 120-125 cm høje unghesteklasse.

Stævnets start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner