Verdenranglistens top-3's medaljer

10-11-2022 15:34

Annika Knudsen Lorentsen

Verdensranglisten i springning byder på det ene topnavn efter det andet, men hvad har den nuværende top-3 egentligt vundet? Vi tager et kig på hvilke medaljer rytterne øverst på verdensranglisten har vundet

Copyright Ridehesten.com
Henrik von Eckermann ved VM 2022. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fælles for verdensranglistens top-3 er, at de har vundet flere internationale sejre, men hvad har de egentligt vundet? Nedenfor tager vi et kig på deres præstationer. 

Guldvindende Eckermann
Bedst placeret på verdensranglisten er svenske Henrik von Eckermann, som de seneste år har leveret den ene toppræstation efter den anden. I år vandt den 41-årige rytter guld med det svenske hold ved VM i Herning, ligesom han også sikrede sig den individuelle guldmeldaje, og sidste år lykkedes det ham at vinde guld ved OL for hold. Det er altså alene tre guldmedaljer på to sæsoner. 

Tidligere har Eckermann vundet holdsølv ved VM i Tryon 2018, mens han har vundet flere medaljer ved EM. Her har han blandt andet vundet holdbronze ved EM i Herning 2013 og holdsølv ved EM i Göteborg 2017. 

Copyright Ridehesten.com
Martin Fuchs ved VM 2022. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Unge Fuchs i medaljekarriere
Selvom schweiziske Martin Fuchs kun er 30 år, så har han allerede vundet flere internationale medaljer. Kigger man på VM, så har han en individuel sølvmedalje fra mesterskabet i Tryon 2018, men det er ved europæiske mesterskaber, at den unge rytter for alvor har taget for sig af medaljerne. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved EM i Rotterdam 2019 vandt Fuchs individuelt guld, mens han i Riesenbeck i 2021 tog den individuelle sølvmedalje og vandt guld med det schweiziske hold. I 2017 var han med til at vinde holdbronze i Göteborg, og det samme var han i Aachen i 2015. 

Copyright Ridehesten.com
Julien Epaillard ved VM 2022. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Franske Epaillard har seniormedaljer til gode
Selvom franske Julien Epaillard er placeret i den absolutte top, som nr. 3 på verdensranglisten, så har han endnu en seniormedalje til gode. Han har vundet intet mindre end 62 internationale Grand Prix-klasser i sin karriere og også stået øverst på podiet ved World Cup og Nations Cup, men seniormesterskabsmedaljer har han ikke vundet endnu. 

Den 45-årige rytter har for alvor slået sit navn fast på det seneste, blandt andet fordi han vandt fire ud af de fire klasser han startede ved World Cup-stævnet i Lyon for et par uger siden, herunder World Cup-kvalifikationen og den 5-stjernede Grand Prix. 

Se hele verdensranglisten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner