Thomas Bach Jensen
Finalen i Bundgaard Byg Cup afvikles med kvalificerede 18 ekvipager, og i finalen gælder det som i kvalifikationsrunderne, at både førstedagens Intermediaire I og andendagens Intermediare I Kür tæller i resultatet. Igen i dag dømte Anne-Mette Binder, Lene Ejby Christiansen (C) og Niels-Erik Böckman som dommere i klassen.
I Kürfinalen i dag opstod der rigeligt med spændinger hos et par af hestene, og det fik selvfølgelig betydning for deres resultat. Gårsdagens vinder af den indledende Intermediaire I, Susanne Barnow, fik sine udfordringer med sin 8-årige Skovdals Dexter e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Romanov (opdr. Bjarne Skovdal), der blev bange og deraf spændt, hvilket resulterede i et par store fejl. Det resulterede i dag i en 12. plads, men ikke desto mindre en samlet andenplads.
Nr. 3 i gårdagens Intermediaire, Sophia Boje Obel Jørgensen og hendes 8-årige DV-vallak Ascari Pilekær e. Apache/ Florestan I (opdr. Anne Mette Rossen og Lars Langendorff), sluttede også på tredjepladsen samlet efter en flot kür til 72,5%.
Carina Nevermann Torup har i år vundet to Bundgaard Byg Cup-kvalifikationer den 10-årige hannoveranervallak Lennon e. Londontime/ Dancier, på Hovgaard og i Solrød, og har også her i finalen haft et fantastisk stævne med en andenplads lørdag og sejr i küren i dag. Hør her, hvad hun fortæller om sit ridt og sin hest:
Ved landsstævnet på Stutteri Ask er også afviklet en Blue Hors Ungheste Grand Prix Tour, der begge dage blev vundet af Sophia Ludvigsen og den 8-årige Blue Hors Touch of Olympic L e. Blue Hors Don Olymbrio/ Fidermark (opdr. Anja & Jan Petersen).
Stævnets start- og resultatlister.