Danske resultater i Uggerhalne

27-05-2023 21:44

Annika Knudsen Lorentsen

Flere af de danske ryttere, der har været til start ved det internationale stævne hos Helgstrand Event, har leveret gode præstationer, og det er blevet til flotte danske placeringer i nogle af de højeste klasser

Copyright Ridehesten.com
Renée Ulvsbjerg med Celeste Balslev. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er fuld gang i det internationale stævne hos Helgstrand Event. Allerede torsdag var et par danske ryttere i topform i en af stævnets højeste konkurrencer, da Renée Ulvsbjerg med Celeste Balslev e. Conthargos/ Con Air og Kasper H. Hansen med Zero K e. Kannan/ Robin Z sikrede sig anden- og tredjepladsen i 145 cm-klassen. 

I går var nationsspringningen højdepunktet for Danmark, da det danske hold lykkedes med at sikre sig maksimalt antal point i EEF Series-kvalifikationen og en andenplads i selve konkurrencen. Læs mere om det her. 

Copyright Ridehesten.com
Kasper H. Hansen med Zero K. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

I dag var der blandt andet en U25 Grand Prix på programmet. Her mødte rytterne en særdeles krævende bane, og det lykkedes ingen at ride fejlfrit i hovedrunden. Dermed skulle konkurrencen afgøres i en omspringning blandt de ryttere, der havde gennemført hovedrunden med et nedslag. 

Copyright Ridehesten.com
Kamilla Ladefoged Rasmussen med Chico Z. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Her trak Kamilla Ladefoged Rasmussen det længste strå i sadlen på Chico Z e. CLinton/ Quantum, og dermed sikrede hun sig sejren. Andenpladsen blev også dansk, da Jacob Theodor Schmidt ligesom Kamilla leverede et fejlfrit ridt i omspringningen. Det gjorde han i sadlen på hingsten Commarron Z e. Comme Il Faut/ Coronado. Frederik Fensholt sikrede sig en tredje danske topplacering i klassen, da han sikrede sig femtepladsen. 

Copyright Ridehesten.com
Peder Fredricson med Hansson. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagen i dag sluttede med en 150 cm-klasse, hvor en dansk rytter lykkedes med at ride sig ind i omspringningen. Det var Søren Møller Rohde med Grace Ask e. Darco derevel/ Contender (opdr. Stutteri Ask), som desværre fik lidt fejl i omspringningen, som betød, at han endte som nr. 6. Denne klasse blev vundet af svenske Peder Fredricson. 

I morgen er der blandt andet 155 cm Grand Prix på programmet. 

Start- og resultatlister. 

 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen