Britt Carlsen
18 5 og 6-årige hingste og Dansk Varmblods konkurrenceheste mødtes i dag i Herning til en dyst på teknik, ridelighed og kapacitet i den første præsentationsspringning. Det var springtræner Bo Kristoffersen, der med vanlig falighed kommenterede springningen i hallen. Han blev, i lighed med publikum, begejstret over Favorit Ask og Søren Møller Nielsens opvisning på banen i dag. En international hest, der trods sin størrelse og unge alder, hænger godt sammen. Den har alverdens kapacitet og springer med stort overblik, sagde han bl.a. og gav hingsten et 9-tal. Det gav sejren i klassen foran, Christian Schou på avlshingsten Diamant de Revel, Tailormade Stardust og Tailormade Confidence begge redet af Søren Pedersen og Arlando Z redet af Christian Schou. Enkelte af de unge heste og hingste var noget trykkede af de imponerende omgivelser, og flere gange fandt Bo rosende ord til ryttere og heste, men måtte give en lidt lavere karakter, fordi hestene ikke sprang helt så overbevisende banen rundt. - Det bliver forhåbentlig bedre i morgen, vurderede han.