Danmark har start nummer 8

07-07-2011 19:22

Britt Carlsen

Falsterbo Horse Show | Det danske hold i Superligæn har trukket start nummer 8 af ialt 9 hold - der er USA som ligger ud, og landstræner Achaz von Buchwald er fortrøstningsfuld forud for konkurrencen

Det bliver noget af en opgave der venter rytterne, når de i morgen skal ride Superliga springning i Falsterbo. Problemet for de otte holdledere forud for stævnet i Sverige er, at de allerede i næste uge skal stille med et hold ved det præstigefyldte stævne i Aachen. Det danske hold trak startnummer otte og det består af: Torben Frandsen, Christian Schou, Tina Lund og Thomas Velin i nævnte rækkefølge. Superliga serien er ved at være halvvejs og det er Holland, som har bragt sig i front med 23,5 points foran Irland med 19 og Belgien med 18, Belgien var sidste år en tur nede i Promotional League, men de er tilbage i topform. Det bliver USA som starter Suerligaspringningen i Falsterbo i morgen med en noget urutineret hold, efterfulgt af Belgien, Holland og Tyskland. Tyskland ligger på 6. pladsen, og da to hold rykker ned, så skal tyskerne have points i Falsterbo. Det betyder de stiller i stærkest mulig opstilling med Marco Kutscher, Thomas Voss, Carsten-Otto Nagel og Ludger Beerbaum. Frankrig ligger på næst sidste pladsen og også de møder i stærkest mulig opstilling. Danmark er pt. sidst med 4 points mod Frankrigs og Tysklands 11. Sverige er ikke i Superligæn i år, men da svenskerne er vært for en afdeling af serien, har værtsnationen adgang til konkurrencen. - Vi er i Promotional League i år, og det er ikke blot et niveau lavere end Superligæn det er som en helt anden planet, sagde den svenske holdleder Sylve Söderstrand bl.a. Svenskerne kæmper lige nu i Promotional league for at få sejren i serien, den sejr som vil give adgang til Superligæn til næste år. Første runde i Superligæn rides i morgen fredag kl. 14.30. Om de danske chancer for at tage points i Sverige sagde landstræner Achaz von Buchwald bl.a.: Det er dejligt igen at være i Falsterbo, det er ingen hemmelighed, at vi kæmper for overlevelse i Superligæn, men på positivsiden får vi masser af værdifuld erfaring ved at være med. Det er dog meget vanskeligt for os at stille med to hold samtidig - et her i Falsterbo og et i Aachen - det er en udfordring, men jeg håber på at rytterne vil gøre det godt.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner